Tahindressing.
Tahin eller sesamsmør er noget alle bør have i køkkenskabet. Det er en nøgleingrediens i mellemøstlige retter som hummus. Jeg har tidligere ikke været så vild med tahin, specielt ikke alene, men de seneste år er jeg blevet meget glad for den lidt bitre smag. Jeg er dog stadig aller mest glad for at bruge det i dips og dressing, og opskriften på denne nemme tahindressing er min go-to. Hvis du vil have en nem dressing til salater, hummus eller grøntsagsvafler, kan den varmt anbefales.
Tahindressing med fem ingredienser
Når man laver tahindressing er der vigtig, at bruge komponenter som bryder den bitre smag. Det betyder at der skal være noget salt, noget surt og noget sødt i blandingen. Salt får du fra… salt. Det syrlige får du fra lime og det søde fra honning. Sammen med tahin og vand har du den nemmeste dressing med kun 5 ingredienser som piskes sammen på ca. 2 minutter.

- 100 g tahin (den salte fra Urtekram er min favorit)
- 1 spsk honning
- 1 fed hvidløg
- 2 lime
- 1,5 dl vand
- Salt og peber
-
Start med at presse saften af de to lime. Kom limesaft, tahin og honning i en skål og bland med et piskeris. Press hvidløg eller hak det fint og kom i blandingen. Hæld i vandet og pisk godt til en ens dressing.
-
Smag til med salt og peber. Kom dressingen i en glasflaske eller patentglas og opbevar kold. Dressingen kan opbevares i 7-10 i køleskabet.
Tip!
Du kan også tilsætte til creme fraiche for en mere cremet version. Erstat 0,5 dl vand med 2 spsk creme fraiche.



Saftige og sukkerfrie gulerodscupcakes
Greenie | Sådan spiser du nemt 5 om dagen
Lasagne
Fluffy, amerikanske pandekager

Leave a Reply