Om 27 små dage, skal jeg stå ved startstregen, og løbe mit første halvmarathon! Det føles lidt vildt og jeg synes tiden pludselig går meget, meget hurtig. Jeg har desværre haft nogle små skader på vejen de sidste uger, som har sat begrænsninger for min løbetræning. Jeg har fået hælspore-smerter, hvilket er smerter i svangen under foden. Det kan være flere årsager, men jeg tror ændringer i min løbeteknik, samt stor belastning kan være årsdagen. Det er mega ærgerligt, da jeg får ret store smerter efter 9-10 kilometer.

Jeg er i en fase lige nu, hvor min fornuftig hvisker mig i højre øret at jeg måske skal trække stikket ud, mens min vilje og passion råber i det venstre; go-go-go! I sidste ende får vi så se hvilken side jeg lytter til, lige nu er jeg faktisk ikke sikker.

Dagene lige nu ser sådan ud:
Dag 1: Lang tur
Dag 2: Hvile
Dag 3: Ro intervaller + overkrop
Dag 4: Intervaller + ben
Dag 5: Løb/rehab
Dag 6: FRI
Dag 7: FRI

Mit program er super sjovt og jeg bliver hele tiden udfordret, og jeg kan heldigvis supplere mine løbeintervaller med roning. Men det er irriterende når det er mine ben som stopper mig og ikke min kondition. Jeg var ude og løb 16 kilometer idag, og jeg havde overhovedet ikke svært med min vejrtrækning. Jeg var jo næsten ikke forpustet engang, så det er et i hvert fald et godt tegn.

Det aller vigtigste her er at jeg ikke får nogle former for permanente skader. Det er stadig nogle uger tilbage, og det kan både nå at blive bedre, men også langt værre på den tid. Jeg vil nok også måske prøve at få lidt professionel hjælp og se om det kan gøre en forskel på smertene. Lige nu er jeg stadig fast bestemt på at fuldføre løbet, også får jeg måske bide i det sure æblet, og se at jeg ikke når under den tid jeg ønsker. Hvis det skulle være, så kan jeg stadig sige at jeg har fuldført et halvmarathon 🙂