Den her bagte havregrød er virkelig en opskrift min Adam er glad for! Han har – som altid – været testsmager da jeg udviklede opskriften og han er simpelthen helt vild med den.
Bagt havregrød er et godt alternativ til den almindelige havregrød; det er morgenmad der er nemt at sidde med for barnet selv og det sviner nærmest ikke (modsat grød).
For ekstra energitæthed kan der gives et lag smør på toppen af grøden når den skæres ud og serveres for barnet.
Den bagte havregrød er også oplagt at have med på tur. Skær den i stave og så er der en lækker mættende snack som barnet kan sidde med i klapvognen.
- Modsat de fleste andre opskrifter på bagt grød, så er min opskrift uden æg og mælk.
- For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).
- Opskrift på bagt havregrød (lille bradepande – her 20×20 cm)
- Arbejdstid: 20 minutter
- Ingredienser
- 4 dl finvalsede havregryn
- 4 spsk mel (jeg har her brugt grahamsmel og mandelmel)
- 1/2 tsk vaniljepulver
- 1 stor banan
- 2 dl vand
- Pynt: et par skiver banan, æblestykker, blomme eller bær, lidt knust digestive kiks – til større børn kan man også tilføje hakkede nødder og et lille drys kanel
- Sådan gør du:
- Kom havregryn, mel og vanilje i en skål og bland det grundigt.
Mos bananen omhyggeligt med en gaffel og tilsæt den og vand til grynene. Rør sammen til en jævn, våd masse.
Fordel i en bradepande eller springform beklædt med bagepapir og tilføj ønsket pynt.
Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader almindelig ovnvarme i 10-12 minutter til grøden er fast.
Lad køle så den er lun. Kan også serveres afkølet.
Opbevares i køleskab i op til 3 døgn eller fryses.
Nemme vafler af sød kartoffel
Foto: Carrotstick.dk/Maria Charlotte Larsen
Her får du opskriften på nogle dejlig nemme vafler. Hvis du som os, har en travl hverdag, hvor det nogle gange skal være nemt men lækkert, er denne opskrift lige noget for dig.
Du skal nemlig ikke engang snitte den søde kartoffel selv, i Føtex har de sød kartoffel på frost, som allerede er skåret ud og blancheret, nemmere bliver det ikke.
Hvis du ikke kan finde sød kartoffel på frost, skal du koge den søde kartoffel før du bruger den i dejen.
De her vafler er simpelthen så lækre, nemme, sunde og skønne. De kan spises som morgenmad, madpakke, mellemmåltid eller dessert ???? Og dejen kan også bruges til at lave små lækre pandekager.
Se også de nemme stenaldermuffins eller kokostoppe
Den fine tallerken på billedet er i øvrigt en reklamegave fra Bungalow.dk
2 vafler
Forberedelse: 10 min. / Tilberedning: 5 min. / I alt: 15 min.
- 200 g sød kartoffel (fra frost) eller kogt sød kartoffel
- 50 g havregryn (glutenfri hvis du har cøliaki)
- 2 stk æg
- Evt. et par tsk vand
- 1 tsk smør til vaffeljernet per vaffel
- 1 spsk sukker/sirup til servering
- Tænd for vaffeljernet som det første.
- Bland optøet sød kartoffel, æg, havregryn og lidt vand i en høj skål.
- Blend det hele sammen med en stavblender
- Kom smør i det varme vaffeljern (brug evt. en pensel til at fordele smøret på begge sider)
- Lav vaflerne og nyd dem med rigeligt af sirup ????
Tip: Hvis det er til morgenmad, kan du putte skålen i køleren natten over, så er det tøet op og klar til at blende om morgenen. De smager dog bedst kolde.
FRA MÆLKEKIND TIL MADØRE
KØB NU
Lyder det bekendt?
FRA MÆLKEKIND TIL MADØRE er bogen, som lærer dig at holde af lyden af babymad, der moses og mases, klemmes og kastes med. Det er nemlig lyden af baby, der med sine fingre udvikler mod og madglæde.
Med denne bog lærer du at lave nem og lækker fingermad. Du får enkle opskrifter, som fungerer i hverdagen hos en travl småbørnsfamilie, foruden konkrete redskaber til at skabe glæde omkring måltiderne.
- Denne crumble smager ret så kageagtigt uden at være den sødeste sag i verden (tilføj lidt sukker, hvis du har lyst – det sker der absolut kun god…
- Denne æblemos er super nem at lave – hvilket er ret heldigt, da det er en kæmpe favorit herhjemme! Jeg lavede en portion i søndags, men vil du…
Karlas Køkken er en kæmpe (og virkelig hyggelig) inspirationskilde ind i en travl hverdag, hvor man nemt kan miste overblikket over næste måltid.
Man kan mærke, at Karlas mor, Signe, gør sig umage, både for Karla og for følgerne, så alle kan være med.
Og så er det heller ikke tosset, at maden smager vanvittigt godt i en voksenmave også, sådan at man næsten kan blive ærgerlig over ‘kun at spise op efter baby’ 😉
Ditte, mor til dreng på 7,5 måneder
Jeg er blevet meget inspireret af nemme og lækre opskrifter der er haps-venlige for min datter på nu 9 måneder, der ikke ville spise grød eller mos da hun allerede var omkring 7 måneder. Opskrifterne er sunde og varierede og er hurtige at lave.
Mor til pige på 9 måneder
Da min datter i sin tid begyndte at spise mad søgte jeg nettet tynd for gode råd og tips og blev ærligt mere forvirret end klog. Jeg blev anbefalet at følge Karlas Køkken på Instagram og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund siden.Jeg følger dagligt med og søger inspiration til min datters mad.
Jeg var virkelig kørt sur i at tilbyde det samme mad gang på gang, men Karlas Køkken har jeg lært at tænke anderledes både i forhold til det visuelle, smage og konsistenser og det er en succes! Jeg synes det er blevet mega hyggeligt at lave mad til min datter og det er i høj grad på grund af Karlas Køkken.
Camilla, mor til pige på 9 måneder
Det kan være svært at finde på 6 gode måltider om dagen til min 1-årige. Karlas Køkken giver mig inspiration til sund og alsidig mad, som jeg kan overskue at lave med en baby på armen. Og så er filosofien ret nede på jorden. Man kan sagtens toppe hjemmelavet mad med købe-frugtmos. Det er både i babys og mors smag.
Marie, mor til 1-årig
Som mor til et barn som ikke ville have hverken grød eller mos, stod jeg overfor en stor udforing – for hvad skal han så have at spise? Man kan finde tonsvis af inspirerede hjemmesider og bøger om babymad, men størstedelen handler om grød og mos, hvilket jeg ikke kunne bruge til noget som helst.
Men så fandt jeg Karlas Køkken på Instagram, og jeg blev så inspireret. Jeg forsøgte mig med opskrifterne og ideerne, og drengen elskede det. Jeg bruger Karlas Køkken dagligt som inspiration, og de har en stor indflydelse på, at jeg i dag har en dreng som elsker mad og som er blevet så god til at spise selv.
Så stor tak til søde Karla og ikke mindst hendes kreative mor!
Mor til dreng på 9 måneder
Karlas køkken giver stor inspiration til hurtig og nem mad til min datter og til hele familien. Jeg har før haft svært ved at finde på aftensmad, som hun også kunne være med på, uden hun altid skulle have særretter. Det er også fedt med inspiration til hurtige og sunde måltider, der er baby-venlige og kan fryses ned.
Katrine, mor til pige på 11 måneder
4. ADVENTSKONKURRENCE: VIND EN BLENDER
Sponsoreret indlæg
Vi har her til morgen tændt det 4. lys i adventskransen og er dermed også nået til den sidste adventskonkurrence i denne her omgang. Vi har selvfølgelig gemt en af de gode til sidst.
Gaven, som en af Jer har mulighed for at vinde, er en meget lækker blender fra BlendTec (værdi ca. 5.000 kr.). Det er en superblender, der kan blende alt fra juice og smoothies til supper og is.
Og så kan den også blende marcipan – perfekt her til jul!
BlendTec blenderen som i kan vinde er en BlendTec Designer 625, som man kan se meget mere om lige her. BlendTec specialiserer sig i udvikling og design af blendere, hvilket også kommer til udtryk ved model 625.
Designet er meget elegant og vi vil mene at den kan passe ind i de fleste køkkener! Den har et lækkert touchdisplay, som gør den endnu nemmere at rengøre, da der ikke er forskellige knapper, der stikker ud.
Ligeledes er den udstyret med en kande med få kanter, der også er nem at rengøre.
Blenderen har en utrolig kræft med dens 3 hestekræfts motor, som virkelig kan give den gas – den kan altså klare det meste! Den har den 4 faste programmer og 7 forskellige hastigheder.
For at deltage i konkurrencen skal I skrive en kommentar til dette indlæg, hvor I meget gerne må skrive hvad i blender allermest. Ordet er frit og I må selvfølgelig også gerne fortælle om jeres bedste juletradition, adventshygge eller yndlings julemad :-)!
Vi trækker en vinder lørdag d. 24. decmeber kl. 12 – så husk at kommenter’ inden da!
Denne adventsgave er sponsoreret af BlenTec, hvor også billede og video er lånt fra. Meninger er vores egne.