Banan Og Havregryn Pandekager

Banan Og Havregryn Pandekager Banan Og Havregryn Pandekager Banan Og Havregryn Pandekager

Den bedste opskrift på dejligt tykke og luftige bananpandekager. Disse lækre pandekager med banan er så gode og virkelig nemme at lave. Pandekagerne er kun sødet med bananer og indeholder derudover havregryn, kærnemælk, kanel, vaniljepulver og bagepulver. Skal du være sødere, så prøv også at komme kardemomme i dejen.

Glutenfri pandekager
I disse bananpandekager kan både mel og havregryn let erstattes med glutenfri havregryn og glutenfri mel. Se flere af mine glutenfri opskrifter her.

Topping: Bananpandekagerne kan toppes med alverdens toppings som f.eks. skyr, græsk yoghurt, sirup, honning, friske bær, frysetørrede bær, syltetøj, kompot, nutella, chokoladecreme, peanutbutter, mandelsmør, hakkede nødder og frugt. Her har jeg toppet med græsk yoghurt, peanutbutter, honning og hakkede valnødder, og det smagte vildt godt sammen med pandekagerne.

Tip: Pandekagerne kan sagtens fryses. Læg pandekagerne ned i en bøtte med bagepapir mellem, så er det nemt at tage én pandekage op ad gangen. Tø pandekagerne op i ovnen eller i mikroovnen. Disse pandekager er perfekte som morgenmad, til en lille hurtig snack og de kan også tages med på madpakken.

Prøv også: Mine luftige amerikanske pandekager. Rigtig god fornøjelse!

Følg med på de sociale medier

Pandekager med banan – bananpandekager med havregryn

De her pandekager med banan og havregryn er mine børn ret vilde med. De er altså også gode, og så er de så nemme at lave. Pandekagerne er milde i smage, men stadig let søde på grund af bananerne og vaniljepulveret. Jeg plejer at bruge helt overmodne bananer til dejen, så det er gerne, når vi har en rest bananer, at vi får banan pandekager. Der er også havregryn i pandekagerne, men der er ikke tilsat sukker. Bananpandekagerne kan spises både varme og kolde – for eksempel kolde i madpakken eller som et mindre eftermiddagsmåltid.

Jeg kommer alle ingredienserne ned i vores blender og blender det hele sammen til en dej. Derefter steger jeg pandekagerne på en pandekagedej med en smule fedtstof. Jeg kommer ikke fedtstof på efter hver omgang pandekager, og de kan også godt laves helt uden fedtstof, hvis du bruger en god slip-let pande eller pande med god belægning.

Se flere tips under opskriften.

You might be interested:  Bananpandekager Baby Karlas Køkken

Pin
Print opskrift

  • 155 g banan – gerne overmoden (to små bananer)
  • 3 små æg
  • 80 g havregryn
  • 60 g hvedemel
  • 0,5-1 tsk. vaniljepulver (ren vanilje uden sukker)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1,5 dl mælk
  • En smule fedtstof
  • Skræl bananerne og kom alle ingredienserne ned i en blender. Blend det hele godt sammen.Varm en pande op – gerne en pandekagepande eller anden slip-let pande. Jeg kom en smule fedtstof på panden ved de første pandekager. Men bruger du en god pande kan fedtstof godt undlades. Brug en sovseske til at øse dejen op med. Jeg lavede tre pandekager af gangen på panden, og der blev 20 små bananpandekager i alt. Vend pandekagerne med en paletkniv til de er brunet på begge sider. Vend først pandekagerne når den ene side er brunet – vend dem forsigtigt og hurtigt. Så får de en fin rund form. Pandekagerne kan spises både varme og kolde.

Varme og kolde bananpandekager med havregryn

Som tidligere nævnt kan pandekagerne spises både varme og kolde. De kan spises til morgen og brunch, som et mellemmåltid, til dessert eller i madpakken. Banan pandekagerne er også gode til baby og mindre børn. Mine børn kan godt lide at spise dem med frugt på, og nogen gange kommer vi også sirup eller chokolade på, når der skal hygges lidt ekstra.

Der bliver cirka 20 sunde pandekager med banan ud af opskriften. Jeg har brugt en sovseske til at dosere og øse dejen op med. Jeg plejer at lave tre pandekager af gangen på panden. Jeg vender dem med en paletkniv, når dejen har sat sig, og det ene side er stegt færdig.

You might be interested:  Banankage Opskrift Uden Chokolade

Hvis I ikke får spist alle pandekagerne på en gang, kan de opbevares i en beholder med låg i køleskabet. Jeg vil tro, at de godt kan holde sig i et par dage, men her hjemme plejer de ikke at holde særlig længe 😉

Prøv også:Bananpandekager uden mel og sukker og sunde pølsehorn.

Følg med her:

Bananpandekager med havregryn

Bananpandekager med havregryn.

Jeg elsker pandekager i alle slags former. Men skulle jeg vælge én slag (udover min fars) så måtte det blive bananpandekager med havregryn. Alt ved denne opskrift er lige efter min bog:

  • De tager kun 10 min at lave. Altså fra start til slut!
  • Bananpandekagerne indeholder få ingredienser, de fleste har jeg som regel altid i køleskabet
  • De holder sig bløde i flere gange og er derfor perfekt til madpakken
  • Havregryn gør at du får i sig fiber og sunde fedtsyrer
  • De holder dig mæt længe

Jeg er virkelig glad for opskrifter som kræver minimalt med udstyr og tid. Her skal du kun bruge en blender og en stegepande. Ikke noget med at vente på pandekagedejen, den er klar til stegning med det samme. Dejen er ret tyk så du kan tilsætte lidt ekstra væske hvis den bliver for tyk. Jeg er personlig meget glad for tykke, amerikanske pandekager, så det er lige noget for mig.

Du behøver på ingen måde en fancy blender. Vi har en som er 8-9 år gammel fra Amazon. Jeg vil gerne opgradere den på et tidspunkt, men helt ærlig så klarer den det meste så jeg ser ingen pointe i, at skifte den ud helt endnu, selvom jeg gerne vil.

You might be interested:  Banan Pandekager Uden Mel

Så du behøver ikke købe en Blendtec eller Vitamin i dyre domme for at lave de her pandekager. Du kan faktisk fint klare dig med en stavblender også. Hvis du hverken ejer en blender eller en stavblender, fortvivl ikke! Du kan opnå samme resultat ved at bruge havremel og piske sammen i hånden.

Hvis du gør dette, vil jeg dog anbefale dig at mikse æg og banan godt sammen først, inden du tilsætter de andre ingredienserne.

Bananpandekager med havregryn er et hit for alle i familien. Jeg ville godt nok ønske jeg fik pandekager med i madpakken da jeg var barn, i stedet for tørre rugbrødsmadder med ost. De tager jo næsten lige så lang tid at lave, og jeg er sikker på at alle i hjemmet vil elske de. Lav en ekstra stor portion så har du pandekager til flere dage.

Jeg er stor fan af cashewsmør og banan som topping på de her. Jeg køber mit cashewsmør hos MyProtein, det er det billigste sted jeg har fundet det! Og hvis man vil lave pandekagerne endnu lidt bedre, kom ahornsirup på. Tidligere forstod jeg ikke hypen omkring ahornsirup, men nu derimod… Now I get them Canadians ????

  • 1 moden banan
  • 2 dl havregryn
  • 2 stk æg
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 tsk kardemomme
  1. Varm en pande ved medium varme. Mens den opvarmes, kom alle ingredienserne i en blender og kør indtil du har en ensartet dej. Har du ikke en blender, kan du bruge en stavblender eller skifte havregryn ud med havremel.
  2. Kom lidt smør i panden. Hæld pandekagedej på panden, du kan stege 2-3 pandekager ad gangen. Lad de stege i ca 2-3 min pr. side.
  3. Stable et pandekagetårn og top med cashewsmør og banan i skiver. Hæld ahornsirup over pandekagerne og nyd!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *