Sweet potato nachos

Det er sjovt at tænke på, at for bare nogle år siden så var sweet potato, eller søde kartofler som det jo egentlig hedder, græsk for de fleste dansker. Det var næsten kun at få fat på i diverse grønthandlere og du kunne bare glemme at få den økologisk. Og nu er den at finde i så at sige alle supermarkeder. 

Hvis man skal tale om næringsværdi hos kulhydrater, så vil jeg påstå at sweet potato er en af de bedste af slagsen. Det er faktisk ikke rigtig en kartoffel, men en rodfrugt, og er proppet med gode vitaminer og mineraler som vitamin A, C, calcium og magnesium. Også smager den jo helt fantastisk! 

Det er en ekstremt alsidig grøntsag og passer perfekt til både madlavning og bagning pga sin søde smag. Jeg har både eksperimenteret med at buge sweet potato i pandekager, brownie og i lomper, min norske yndlings. 

I aftes lavede jeg dog en solid portion nachos hvor nachos chips blev skiftet ud med snittet sweet potato. Det gør retten meget sundere og til perfekt hverdagsmad som stadig er lækker og snasket, som nachos skal være. Opskriften er ekstremt nem og er en sikker vinder hos både store og små. 

Print
Sweet potato nachos
Forberedelsestid
30 mins
Tilberedningstid
10 mins
Totalt
40 mins
 

En sundere, men lige så lækker version af nachos. 

: Dinner
: Mexican, Nachos
Portioner: 4 personer
Ingredienser
  • 800 g søde kartofler
  • 1 løg
  • 500 g hakket oksekød, 4-7%
  • 2/3 pose tacokrydder
  • 100 g revet cheddar
Toppings:
  • Kidneybønner
  • Majs
  • Tomater
  • Salsa
  • Creme fraiche
  • Guacamole
  • Koriander
Instruktion
  1. Start med at tænde ovnen ved 200°C. Skræl søde kartoflerne og snit de på langs i stykker á 3-4 mm, du kan med fordel bruge et mandolinjern. 

  2. Kom søde kartoffel stykkerne på en bageplade med bagepapir og drys lidt salt over.

  3. Bag søde kartoflerne i ca 20-25 min, i mens du forbereder kødet.

  4. Hak løget fint og steg det i en pande med lidt olie indtil de får en blank overflade. Tilsæt oksekødet og hak i små stykker. 

  5. Tilsæt tacokrydder (du kan med fordel lave din egen miks)  når kødet er gennemstegt og tilsæt lidt vand. Lad krydderblandingen trække ind i kødet indtil alt vandet er forsvundet. 

  6. Fordel søde kartoffel stykkerne i en tærteform eller ildfast form til hele bunden er dækket. Fordel derefter kødet over og drys revet cheddar. Læg herefter søde kartofler langs siderne, indtil de former en "stjerne" 

  7. Bag sweet potato nachos'ene i ca. 10 min indtil osten er gylden. Servér med al den topping du begærer - vi lavede en simpel guacamole som topping sammen med friske grøntsager, creme fraiche og salsa.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *