Sundere chokoladekage med perfekt ganache

IMG_1098

• Chocolate cake with perfect ganache. Can I get a hallelujah?! •

Jeg er i gang med et stort chokoladekage projekt. For mig er chokoladekage den typiske kage jeg fik til fødselsdage da jeg var barn, og ikke længer er den kage jeg vælger først. Men jeg har en kæreste som elsker chokoladekage, det er vanvittig for glad han er for det. Vi taler om en mand der kan spise en hel kage alene, uden at tage sig til maven én eneste gang. Han er selvudnævnt ekspert i chokoladekager, og ved præcis hvordan den skal være, for at kunne kalde den perfekt. I kan tro det er sjovt, at have stået i køkkenet og lavet en chokoladekage, også få høre: “… hmm, den smager da fint. Men der mangler altså lidt mere chokoladesmag.” Eller: “Der er lidt for meget topping”. “Kagen er lidt for blød”. Haha, jeg kan til tider blive gal af det, men han er i hvert fald den bedste konstruktive kritiker at have som blogger. Så når han siger noget er fantastisk, så ved man at den ER fantastisk. 

IMG_1094

Denne kagen fik hellet ikke topkarakter hos manden, men hos mig ligger den meget højt oppe på listen over de bedste kager jeg har laget! Han gav den 7 ud af 10, og han synes det eneste der manglede var lidt sødme. Så hvis du elsker en dejlige, dyb chokoladesmag, så dette den perfekte kage. Den er så saftig, uden at være blød. Og med den lækreste ganache på toppen. Dette er faktisk mit aller første forsøg på ganache og bestemt ikke den sidste. Hvorfor har jeg ikke gjort dette før?!  

Dette er den supergod kage at servere til fødselsdage, konfirmationer, eller bare for at nyde nogle ekstra lækkert ved næste middagsselskab. Den kræver lidt tid at lave, men det er hele processen værd. Og den er ekstremt mægtig. Jeg må i hvert fald sige at én kage blev for meget for os to (selv J måtte give op!), så jeg tror vi må invitere nogen på middag de næste dage så den bliver spist. 

IMG_1100

// Opskriften er inspireret af Louise bag bloggen wwww.louiogbearnaisen.dk.

13282840_10156965433295008_1063778821_o

Chokoladekage 

  • 2 store gulerødder
  • 1 avokado
  • 1 dl smeltet kokosolie (eller rapsolie) 
  • 5 æg 
  • 50 g mandelmel
  • 200 g sigtet speltmel
  • 150 g zero gold pure 
  • 70 g zero melis 
  • 100 g kakaopulver 
  • 5 spsk FiberSirup gold (eller honning) 
  • 3 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk salt 

Skær gulerødderne i 6 stk og bag dem i ovnen ved 200°C i ca. 20 minutter. Blend sammen med avokado og olie til du har en ensartet masse. Tilsæt derefter æggende et ad gangen, og held over i en bageskål. Tilsæt FiberSirup og rør godt sammen. 

Bland alt det tørre i en skål og sigt det derefter over massen. Tag lidt ad gangen og pisk sammen således at du undgår klumper. Held dejen over i en springform eller silikone form, smurt med lidt olie. 

Bag kagen i ca. 30 minutter ved 175 grader, og læg derefter staniol over, og bag videre i yderligere 30 minutter. Lad kagen afkøles i 30 minutter i formen, og derefter på køkkenbænken på en bagerist til den er helt afkølet. 

Ganache af mørk chokolade 

  • 100 g mørk chokolade (72%)
  • 100 g blødt smør 
  • 100 g zero melis
  • 100 g flormelis
  • 40 g kakaopulver 
  • 0,5 dl piskefløde

Smelt chokoladen i en gryde, og lad den afkøles i 1-2 minutter. Pisk smør, zero melis og flormelis sammen til det bliver hvidt og luftig. Tilsæt kakaopulver og rør forsigtig. Tilsæt den smeltede chokolade og piskefløde og pisk sammen. 

Del kagen på midten og smør halvdelen af toppen på. Læg derefter toppen af chokoladekagen over og smør resten af ganacheen på toppen. Kagen er aller bedst når den serveres med det samme. 

 

2 thoughts on “Sundere chokoladekage med perfekt ganache

  1. Louise

    Den chokoladekage skal SÅ meget afprøves. Elsker chokoladekager og har altid gjort det, men jeg eksperimenterer selv med sundere udgaver. Indtil videre har nogle af mine favoritter indholdt mandelmel eller sveskegrød (den bliver svampet og blød – hvis man er til det!!)

    Har først nu opdaget din blog og det ser bare lækkert ud. Skal også afprøve dine grønne boghvede vafler. Min baby gider ikke så gerne boghvedegrød, så nu skal jeg bruge melet til noget andet 😉

    Til weekenden må jeg bage – og lige som dig, så har jeg en kritisk kæreste. Men heldigvis er han meget åben for afprøvning af kager – også de sunde 😀

    Reply
    1. cecilielykke Post author

      Hvor er jeg glad for denne kommentar, Louise! Så sejt at du vil eksperimentere med mine opskrifter, jeg håber virkelig det falder i smag hos både mand og baby 🙂 skriv endelig hvordan resultatet bliver.

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *