Saltkaramel sauce med kondenseret mælk

Pandekager og saltkaramel sauce – det er måske den bedste kombination. Det blev til en lille luksusfrokost idag efter træning. Det er virkelig lang tid siden jeg har lavet pandekager, og da jeg havde en halv dåse med kondenseret mælk som skulle bruge, var det en super anledning for, at lave en omgang saltkaramel sauce. 

I modsætning til karamelsaucen i min brownieopskrift, er denne en lidt mere syndig af slagsen. Den er for dig som ikke er til alle de sundificerede, palæo, lowcarb opskrifterne, men som vil have den ægte vare. Proteinpandekagerne er dog af den sunde slagsen, fordi det er sådan jeg bedst kan lide de 🙂 Denne gang blev de lavet på slump, men du kan finde to gode opskrifter HER og HER.

Jeg har lige nogle tips omkring karamelsaucen, således at den bliver præcis som du vil have den:

  • Jo længere du koger karamelsaucen, jo tykkere bliver den. Så hvis du godt kan lide den fast, lige som Dumle, så kan du koge den i 30-40 min på lav varme. 
  • Er du til en mere flydende konsistens så kan du nøjes med, at lige lade det koge i 3-4 min. Varmen vil dog ikke blive lige så gylden, da den kondenserede mælk ikke når at karamelisere rigtig. 
  • Karamelsaucen skal opbevares i køleskabet, men det gør den også meget tyk. Du kan fint blande ind en lille smule vand og røre godt for at gøre den mere flydende. Den kan holde sig i ca. 4-6 dage i en lukket beholder ved +4°C.
Salted Caramel Sauce
Write a review
Print
Prep Time
5 min
Cook Time
15 min
Total Time
20 min
Prep Time
5 min
Cook Time
15 min
Total Time
20 min
1 glas
  1. 1/2 dåse kondenseret mælk
  2. 2 spsk kokosolie
  3. 2 spsk kokossukker
Instructions
  1. Kom alle ingredienserne i en gryde og kog op under medium varme. Den skal koge til det kommer små bobler på overfladen, og derefter skrues temperatur ned. Lad karamelsaucen simre i 15-30 minutter, afhængig af ønsket konsistens. Min blev relativt tyk og den kogte i ca. 20 minutter. Kom karamelsaucen i et opbevaringsglas og lad den afkøles inden servering.
  2. Karamelsaucen er perfekt til pandekager og grød, til desserter eller som lidt luksus på din skyr.
Lykkes Liv - en blog af Cecilie Lykke http://lykkesliv.net/

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *