My favourite salad.

Processed with VSCO with f2 preset

Den er flot ik’? Totalt yndlings! Jeg har næsten ikke lavet andet end denne lækre salat de sidste par uger. Så sundt og samtidig så lækkert og nemt. Nu har vi spist den to dage i træk, både til frokost og aftensmad. Nogen ville nok sige at det er ensformigt, men den er faktisk så god, at jeg gladeligt spiser den hver dag. 

Her kan du blande alle dine favorit grøntsager til. Jeg plejer enten at lave sweet potato fries eller rodfrugtfritter til min, for at give mit mere fylde, når jeg ikke bruger kød. Du kan også toppe den med alt du ønsker, kun fantasien siger stop. I får lige en lille fremgangsmåde til hvordan jeg laver min salat, som er quinoasalat med gomadressing, saltbagte mandler, avokado og bagte rodfrugter. Får I også vand i mund af at tænke på det…?

Processed with VSCO with f2 preset

Salat

  • Kogt quinoa (gerne sort)
  • Sukkerærter
  • Edamamebønner
  • Gulerødder
  • Agurk
  • Spidskål 
  • Revet parmesan
  • Bagte rodfrugter
  • Saltbagte mandler
  • Gomadressing 

Skær alle grøntsagerne i ønsket størrelse. Jeg plejer at hakke sukkerærterne i 3, skære tynde skiver gulerødder, små stykker agurk, bruge en skræller til at rive parmesan. Så blandes det hele sammen, og derefter tilsætter man de andre ingredienserne. Fremgangsmåde for dem står forneden: 

Bagte rodfrugter

  • 2 pastinakker 
  • 2 gulerødder
  • 1 spsk paprikapulver
  • 1 spsk rapsolie
  • 1 spsk maldonsalt

Skær rodfrugterne i tynde stænger. Ha’ dem i en frysepose og kom i paprikapulver, salt og olier. Pust op posen og ryst godt, på den måde fordeler olien sig jævnt på alle rodfrugterne. 
Bag dem derefter på en bageplade med bagepapir i 30 min på 200°C. 

Gomadressing

  • 3 spsk soja sauce
  • 2 spsk honning
  • 2 spsk tahin
  • 1/4 frisk chili
  • 1 lille fed hvidløg

Kom alle ingredienserne i en skål. Brug en stavblender og blend til du har en ensartet masse. Kom derefter dressingen over salaten. 

Saltbagte mandler

  • 3 spsk salt i 2 dl kogende vand
  • 200 g mandler 

Rør salt og vand sammen til saltet opløses. Ha mandlerne oveni og dæk til med stanniol i ca 25 minutter. Hæld vandet af mandlerne i en si, og bag dem derefter ved 150°C i 25 minutter. 

One thought on “My favourite salad.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *