Lemongrass beef med ris.
Vi elsker asiatisk mad og spiser wok minimum en gang om ugen. Vi laver det som regel med kylling, men når man er gået lidt træt af det så eksperimenterer vi tit med oksekød. Med de rigtige smage så er det et virkelig godt alternativ til kylling, synes jeg.
Lemongrass beef salad er en klassisk asiatisk ret, som normalt serveres med strimlet oksekød og nudler. De klassiske elementer her er erstattet med ris og hakket oksekød, som også passer supergodt! Det hakkede kød tiltrækker saucen hurtigere end strimlet. Det betyder at kødet stadig bliver saftigere, og du behøver ikke lade marinaden trække ind i kødet. Jeg synes ris mætter mere end nudler, derfor har jeg valgt dette i stedet. Og fordi jeg faktisk elsker ris!
En eksplosion af smage
Retten indeholder også de lækreste krydderier og urter, proppet med smag. Ikke bliv snydt, at det ligner det kræver rigtig mange ingredienser. Mange af tingene har du måske i skabet, ellers er det komponenter som er gode at have i dine skabe, til andre asiatiske retter. Den version jeg lavede var ret stærk, så prøv dig gerne frem med chilien. Den friske chili kan også skiftes ud med Sriracha eller cayennepeber.
Hele molevitten tager 25 minutter at lave fra start til slut, og er en superhurtig ret til hverdage som tiden flyver afsted!
Lemongrass beef med ris

- 500 g hakket oksekød
- 1 stort gult løg
- 3 fed hvidløg
- 2 spsk revet fersk ingefær
- 4 spsk fiske sauce
- 2 spsk soja sauce
- 2 spsk sesamolie
- 2 spsk brun farin
- 1 frisk chili
- 1 tsk stødt citrongræs
- 1/2 bundt mynte
- 1/2 bundt koriander
- Salt
- 2 håndfulde hakkede cashewnødder eller peanuts
- 4 stk gulerødder
- 1 stk agurk
- Olie til stegning
-
Kog ris efter anvisningen på pakken.
-
Start med at stege løg og hvidløg i olie. Bland ind hakket oksekød og steg indtil kødet er gennemstegt.
-
Tilsæt fiskesauce, soja sauce, sesamolie, brun farin, ingefær, finhakket frisk chili og citrongræs. Lad det trække ind i kødet, tilsæt evt. lidt vand hvis saucen forsvinder helt. Hak halvdelen af mynten og koriander og bland ind, lad det derefter stege i 1-2 min.
-
Lav strimler af gulerødder og agurk med en kartoffelskræller.
-
Kom kogt ris og lemongrass beef I en skål. Top med gulerod og agurkstrimler, frisk mynte og koriander, hakkede nødder og evt. lidt frisk chili.
Leave a Reply