Hjemmelavet æblekompot

img_6803

Dejlig vaniljegrød, cremet peanut butter og let syrlig æblekompot. Æblekompot, eller andre typer for den sags skyld, er noget jeg altid tænker på, at jeg burde lave, men det sker lige som aldrig. Hver gang jeg får det serveret på en café så tænker jeg, at det her må jeg altså prøve. Og alligevel er det her første gang jeg gør det. Jeg mener, det er jo næsten pinligt at kalde sig mad blogger efter denne tilståelsen, men nu er det altså endelig sket. 

Jeg havde en masser af æbler som jeg havde fået af vores nabo, som helst skulle bruges samme dag. Dette er en perfekt måde at undgå madspild, og det gælder rigtig meget mad. Lav enten marmelade, kompot af det. Og hvis du har grøntsager, så er syltning en super løsning. Et glas med kompot kan holde sig i ca. 7 dage. 

img_6806

Æblekompot med kanel og vanilje

• 6-8 æbler (800-1000 g) 
• 1 vaniljestang (eller 1 tsk vaniljepulver) 
• 1 tsk kanel
• 2 spsk sukrin+ 

Riv æblerne på et groft rivjern. Kom de sammen med vaniljestang, kanel og sukrin+ i en gryde. Kog op under middels varme og skru derefter ned til lav varme. Lad det hele simre i 20-30 minutter, til man har en ensartet masse. Man skal ikke kunne se, at æblerne er revet. 
Fjern vaniljestangen og kom det hele i et glas. Lad det stå og afkøles i rumtemperatur i ca. 30 minutter og sæt derefter glasset i køleskabet. Det passer perfekt til desserter, som topping til grød eller pandekager. 

2 thoughts on “Hjemmelavet æblekompot

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *