Category Archives: PERSONLIG

Min graviditet 101 – #1

Nu er jeg kommet et godt stykke ind i min graviditet og det begynder at krible lidt med tanken på, at det snart kun er 100 dage +- til vi får en ny roomie her i huset. Jeg synes stadig er er vildt, at det som sparker og bevæger sig inde i maven rent faktisk bliver et menneske, på ægte. Jep, I kid you not 😉 

I 5 1/2 måned har jeg gået med en mave som vokser for hver dag, og med den voksende mave er der også fulgt en hel del andre ting. Noget som jeg forventede og noget jeg overhovedet ikke så komme. Det opstår situationer i tide og utide som både er sjove, finurlige og nogle gange mega irriterende.

  1. “Må du egentlig godt spise det der?” “Må du egentlig godt træne sådan under graviditeten?” “Er du sikker på at du må drikke kaffe?” Jeg vil tro jeg taler for alle gravide at vi har søgt internettet op og ned efter hvad vi “må” og “ikke må” i de her 9 måneder. Selv om denne type spørgsmål er helt sikkert kun ment godt eller af ren nysgerrighed, så er det meget irriterende at det bliver påpeget. Man er allerede er usikker på om gør tingene “forkert” og spørgsmål som det her gør det kun værre. 
  2. I takt med den voksende livmor virker det som blæren krymper i samme hastighed. Pee. all. the. time. 
  3. Jeg forventede at jeg ville have de vildeste cravings og få min kæreste til at køre efter McDonalds kl. 23 om aftenen, men det er ikke sket (endnu). Jeg har dog fået en stor kærlighed for pizza (gerne hver dag!), lune boller med tandsmør og ost, makrel i tomat(!) og chokolade…
  4. … hvor sidstnævnte har været cravings til alle døgnets tider. Og det skal være mælkechokolade af syndigste slags. Jeg har faktisk vågnet flere gange om natten og kigget i skaberne, i håb og at der ligger en chokolade gemt et sted. Det gør det ikke, kan jeg fortælle jer…
  5. “Ej hvor er du blevet stor!” Jeg ved at det ikke er ment på en dårlig måde, men man er fuldstændig klar over den voksende størrelse selv, og behøver ikke blive mindet på det hver gang man ser en. 
  6. “Er du ikke bange for at føde?” Nej, heldigvis ikke, for der er ligesom ikke så mange andre alternativer. Han skal jo ud før eller siden 😉 
  7. Jeg bliver overrasket (og glad) over hvor mange jeg kender som synes min graviditet er lige så spændende som jeg gør. 
  8.  Jeg troede jeg var godt trænet, men det lader til, at man behøver en anden slags kondition som gravid. Jeg pustet virkelig tungt også selv om jeg ikke laver noget fysisk hårdt.
  9. Jeg har flere gange siddet i toget hjem fra arbejde i maven, og først opdaget ved endestationen at min t-shirt er krøbet op under hele turen og lignet en crop top. Jeg ønsker at købe mindst mulig ventetøj, men kan se at jeg er nødt til at give efter snart. 
  10. Jeg bliver irriteret på min kæreste når man tager de ting jeg bærer, og siger jeg ikke skal bære så tungt. Og de dage han ikke gør det, bliver jeg irriteret for at han lader mig bære det. Jep, jeg er en drøm at bo sammen med for tiden 😉 

Siden sidst – huskøb og babyboom

Puh, det er lang tid siden jeg har taget tid tasterne herinde. Det er ikke fordi jeg har mistet lysten, men der er sket så meget de sidste par måneder, egentlig i hele 2018, at jeg faktisk har haft en liiille smule svært ved at rumme det hele. Jeg startede januar med at bo i Aarhus i 4 uger i praktik og nu i juli sidder vi pludselig med et nyt hus, i en ny by og der er flyttet en lille abekat ind i min mave. 

Min graviditet kom egentlig ikke som et chok som sådan, men selv om man går at venter på de to streger, så bliver man stadig helt mundlam når de er der – sådan var det i hvert fald for mig. Og jeg kunne ikke andet et at starte at tude, både fordi jeg var så glad, men også fordi jeg samtidig var pænt presset i ny stilling på mit arbejde og en eksamensperiode. Jeg havde det heldigvis ikke særlig dårligt de første 12 uger, noget jeg er ekstremt taknemlig for. Men jeg blev ramt af den vildeste træthed, altså den type sove-i-100-år-træthed, jeg har aldrig oplevet lignende. Men taget i betragtning at jeg hverken har haft særlig meget kvalme, ej kastet op, så er jeg sluppet godt fra de værste preggo-gener 😉 

Vi har også længe gerne ville finde et nyt sted at bo, men særlig efter vi fandt ud, at vi skulle have en lille baby. Og det, undskyld sproget, fandme mange grimme huse til salg til skyhøje priser. Vi fandt hurtig ud af hvilke områder vi gerne ville bo i ift afstand fra mit studie og min kærestes arbejde, og efter måske en måned så fandt vi det skønneste lille hus. På vej i gennem Sverige efter at have kørt til Norge for, at fortælle min familie der store nyheden, på DBA – af alle steder. Og efter meget frem og tilbage med bank, arbejdspladser og jeg ved ikke hvad, så sidder vi nu i det sødeste lille hus i Hillerød med dejlig for- og baghave og med skoven lige om hjørnet. Vi flyttede ind sidste fredag og det hele tager lidt længere tid når jeg hverken må løfte særlig tungt (hvilket jeg ikke har været så godt til at tage hensyn til…) eller male. Men vi skal nok komme på plads og det skal blive så hyggeligt! 

Så på bare et par måneder så er der sker så meget i vores liv, og det er jo udelukkende skønne ting. Jeg er nu 22 uger henne, og vi skal have en sund og rask dreng som allerede har lige så meget krudt i røven som sin mor. Han har ikke ligget stille på nogle af scanningerne vi har været til, og nu kan jeg også mærke hans spark i maven – en vanvittig følelse! 2018 bliver nok det mest indholdrige år i mit liv, og med sikkerhed det aller bedste. 

Det er sjældent jeg er så personlig herinde på bloggen, og det er lidt grænseoverskridende for mig. At skulle være nogens mor kommer til, at være en stor del af mit liv, det aller største, så lidt af det vil jeg gerne dele med jer. Jeg kommer aldrig til at blive mor-blogger eller lignende, og jeg tror heller ikke jeg kommer til at dele billeder af mit barn på sociale medier. Men jeg håber I tager de her små, personlige dele godt imod herinde. Og jeg lover at komme stærkere tilbage med opskrifter igen. 

 

March highlights

Marts, den første forårsmåned er forbi, og det føles på mange punkter som om den aldrig var her. Jeg mener, sne 28. marts? Hvad?! 

Udenom det underfundige vejr, har marts været en rigtig skøn måned synes jeg. Fremover vil jeg hver måned opsummere nogle af mine højdepunkter, det er en så fin måde at mimre og tænke over hvor mange fine ting der sker, mens hverdagen flyver afsted. 

I marts har jeg…

 

 

… været på den skønneste pigetur til Bruxelles. Det er virkelig en undervurderet by! Og det er et mekka for chokoladeelskere, ølelskere og de kulturelle. 

… haft min søde mor på besøg fra Norge. Jeg har ikke rigtig set hende siden i sommer, da jeg kun var hjemme til jul i to dage og det var virkelig rart. Kan mærke at jeg savner hende ret meget fra tid til anden, og selv om det kun er en lille flyvetur over Skagerak kan det føles meget langt væk.

… været ude med mit kamera i København og set byen fra nye vinkler. Som madfotograf kan man hurtig komme ind i en rutine med sine billeder, og det var meget udfordrende at bruge kameraet på en helt anden måde. Det vil jeg bestemt gøre mere af fremover. 

… startet i nyt job. Eller, i hvert fald en ny stilling på samme arbejdsplads. Det bliver meget spændende med nye udfordringer, og mærker at det giver ny motivation. Men først skal jeg i gennem en ny omgang med træning til den nye stilling, uh så meget man skal lære! 

… har jeg også købt et nyt objektiv. Jeg har længe ønsket mig en Canon EF 35 mm f/1.4 linse og i marts lukkede jeg øjnene og swipet kortet… på DBA selvfølgelig 😉 Jeg vil anbefale alle der har en fotograf i maven at kigge på DBA. Alt mit udstyr er brugt og jeg har tilsammen sparet omkring 20.000 kr ved at købe det på DBA. Det er noget at tænke over. 

… prøvet at roe ned og ikke stresse så meget i min hverdag. Jeg har haft meget run på siden jeg kom hjem fra praktik i start februar. Jeg har derfor skåret ned på min træning til ca. 4 gange om ugen, også heller nyde en omgang yoga på stuegulvet eller en lang gåtur med Anton. Jeg prioriterer også søvn fremfor morgentræning, men stadig ikke fremfor morgenkaffen 😉 

… været til et skønt bloggerevent for sødeste Marias nye bog, sunde skåle. Jeg afholder en konkurrence på min instagram i øjeblikket hvis du kunne tænke dig at vinde hendes flotte bog. Jeg er normalt slet ikke til bloggerevent, men dette var en af de gode af slagsen! Måske skal jeg blive bedre til, at deltage og ikke være så pessimistisk. Det er jo en overfladisk branche, men der er også godt nok mange søde bloggere og instagrammere derude. 

Mini-guide til Amsterdam

Langt om længe har jeg samlet sammen en lille guide til Amsterdam. Jeg var der i december sammen med min søster, hvor vi havde to dage. To dage er virkelig ikke lang tid, men det er vildt hvor meget man kan nå på kort tid. Denne guide er til dig som vil se meget af byen, men ikke har alt for mange dage at gøre godt med. Jeg ville personlig ønske vi havde en dag mere, men så har man en undskyldning for, at tage tilbage. 

Vi boede på Radisson Blu som ligger tæt på Dam Square, som er midtpunktet i byen. Herfra er det nemt, at komme sig til til shoppinggaderne og til de andre bydele. Jeg har tre tips til dig hvis du kun skal være her 1-2 dage:

  • Lej cykel eller gå. Du bruger ekstremt meget tid på transport med tram eller bus, og du mister en del af oplevelser i byen. Vi lejede cykler, trods at det regnede begge dage vi var her, men man får set så meget mere på denne måde. 
  • Book en kanalrundfart. Jo, det er meget turistet, men det er en så flot måde at se byen på. Og man kan få taget nogle rigtig smukke billeder.
  • Udforsk et af områderne udenfor centrum. Vi besøgte De Pjip og Joordan, to områder som jeg havde læst skulle være godt. 

Når man kun har to dage er det begrænset hvad man når, men vi kom godt omkring synes jeg. Nedenunder har jeg lavet en liste over de stederne jeg absolut anbefaler at besøge: 

 

Le Maison De Sophie

Den smukkeste lille butik i Joordan. Så stilren og meget skandinavisk stil herinde. De sælger alt fra smykker til bestik. Vi brugte rigtig lang tid herinde, bare på at kigge i gennem alt det smukke. Og ejeren havde også sin kat med den dag, bonus! 

Adresse: Eerste Boomdwarsstraat 10h, 1015 NC Amsterdam

America Today

Den her butik kom vi forbi ved en tilfældighed, men de har faktisk rigtig meget flot. Jeg endte op med den dejligste uldtrøje med alpaca uld, som har reddet mig de sidste par dage, hvor der var været godt med minusgrader her i København. De har også en online-store, men de sender desværre ikke til Danmark (endnu). 

Adresse: Spuistraat 137, 1012 SV Amsterdam

Pluk Amsterdam

Det her sted har jeg set flere gange på sociale medier. Det er en café der også sælger keramik, smykker og lidt forskellig andet. De har to caféer i Amsterdam. Vi var dog kun herinde og kigge, da vi ikke havde mere plads i vores maver, men der var helt proppet med mennesker. 

Adresse: Reestraat 19, 1016 DM Amsterdam

De Hallen

De Hallen er måske mest kendt for sit madmarked, men her er også meget andet. De har en cykelbutik, et bibliotek og en concept store. Der er også kunstudstillinger her som skifter omkring hver 2. måned.  Her er virkelig hyggelig og det var et perfekt pit-stop at være i ly for regnen. 

Adresse: Hannie Dankbaarpassage 47, 1053 RT Amsterdam

Gallery 3

Herinde fik vi en virkelig god frokost. Min søster fik en gigantisk avokado-madder og jeg fik nogle asiatiske fiskedeller, også delte vi en omgang pandekager. Stedet er relativt populært, men hvis man lige venter til frokost-rushet er overstået så er der rigeligt med borde her inde. Smukt og hyggelig, og priserne er også okay. 

Adresse: Bilderdijkstraat 175h, 1053 KR Amsterdam

Van Stapele Koekmakerij

Stedet er kendt for sine cookies, og der er gang i den stort set hele dage. De laver én type cookie, nemlig chokoladecookie med hvid chokolade i midten. Det er virkelig god og absolut værd at prøve. Der er altid lidt kø, men de er virkelig hurtige til at betjene alle kunderne. Og man kan købe en hel kageboks til at tage med hjem, hvis man vil. Jeg fortryder vi ikke gjorde det 😉 

Adresse: Heisteeg 4, 1012 WC Amsterdam

Geflipt

Den sidste dag spiste vi aftensmad her. Det er en virkelig hyggelig burgerjoint som er blevet rost i skyerne og er kendt for sin Geflip sauce. Det er ikke den bedste burger jeg har fået, men den smager rigtig godt. Og burgerboller er sååå smuk! 

Adresse: Van Woustraat 15, 1074 AA Amsterdam

 

 

New York, New York

Long time, no see.

Bloggen lever stadig, men jeg tror jeg havde brug for en lille pause. Motivation for at lave mad eller tage billeder har ikke været høj, og så skal man heller ikke gøre det. Jeg har nydt min sommerferie med mine venner, familie og min kæreste, og en masse masse arbejde. 25 arbejdsdage på 4 uger var hårdt nok, men det blev afsluttet med en velfortjent ferie til New York State. 

Vi startede opholdet i New York City i fem dage. Det var min første USA-tur og jeg glæder mig allerede til at tage tilbage. Vi besøgte rigtig mange gode steder på fem dage, og hvis I er interesserede, laver jeg gerne en lille guide til jer. 

Jeg havde mange punkter på min bucket list for turen og vi nåede næsten det hele. Vi gik turen fra Brooklyn til Manhattan over Brooklyn bridge i 28 varmegrader, en varm men flot oplevelse. Vi gik også High Line, en ophøjet gågade lavet på en gammel togskinne, hvor vi bagefter gik ind i Chelsea Market og kigge på alle de sjove og smukke ting som sælges her inde. Vi nåede også en lille tur i Central Park inden regnen startede på vores første dag i byen. 

Chelsea Market

Vi nåede også at være rigtig turistet, da vi tog en bådtur fra Manhattan og ud til frihedsgudinden og Staten Island. Vi var ike på selve øen, men det passede os egentlig ret fint. Du ved du er turistet, når 90% af alle på båden er japanere. 

Glad turist

Vi var i SoHo og (vindue)shoppet – jeg havde faktisk ikke mere end 14 kg i min kuffert på vej hjem. Næsten en skandale, men jeg synes helt ærlig jeg fandt minimalt med smukt tøj. Vi fik dog brugt rigelige penge på mad, for dét var der godt nok meget lækkert af. Vi har spist os gennem New Yorks gader, og jeg må sige at Red Poke og Shake Shack nok var de to jeg vil trække frem som de bedste.

Poke bowl med laks og tun fra Red Poke

Det er den bedste pokebowl jeg har fået til dags dato, og den mest snaskede comfort-food burgeren. Og hvis I er der er I nødt til, at besøge Sprinkles. Det er de bedste cupcakes – Magnolia’s got nothing on them! 

Bacon Cheeseburger fra Shake Shack

De to sidste dage lejede vi en bil og kørte upstate. Hvis du har mulighed for at leje bil i USA så gør det. Det var virkelig det værd og vi oplevede så meget på de to dage vi kørte på landevejene. Vores hoved stoppesteder var Niagara Falls og Finger Lakes. Vi boede lige ved vandfaldet i Niagara, hvor vi havde den smukkeste udsigt. Der blev dyrket yoga til fuglekvidder, og spist lækre amerikanske pandekager til udsigten udover NIagara-søen. Og vandfaldet var også helt vildt smukt. Vi fik både se det om aftenen og om morgene. Hvis det var lidt nemmere at komme sig over til Canada-siden (som har en bedre udsigt til the Falls), så vill vi klart have gjort det. Men I ved, Trump osv. 

Vejen tilbage igen stoppede vi i Watkins Glens hvor vi skulle gå det de kalder gorge-trail, men det måtte vi stoppe efter 10 minutter, da jeg simpelthen havde det så dårlig. Virkelig ærgerligt, men det kan ske. Så har vi en grund til at komme tilbage. Som plaster på såret gik vi en tur i Nay Aug Park i Scranton, hvor man også får smukke klipper og vandfald, dog ikke i samme størrelse. Fra Scranton gik turen til Willowbrook Mall hvor vi lige fik fyret af de sidste shopaholic-tendenser inden vi kørte mod lufthavnen. 

Det var en virkelig god ferie, og den perfekte afslutning på sommeren. Mit liv bliver vendt lidt op hovedet det næste halve år, hvor jeg skal i praktik på Fyn og i Jylland, og kommer til at blive weekend-kæreste. Derfor var det lidt ekstra skønt, at få en god uge sammen, kun os to. Det bliver mærkelig, men også spændende med en helt ny hverdag. 

Post-bachelor opdatering – hvad skal der ske fremover?

Hold op, der er sket meget siden sidst. Min lille pause herinde skyldes minimalt med overskud og min motivation til at skrive har ikke været eksisterende.  Jeg har haft mere end nok med, at skrive mig i gennem min bacheloropgave med en masse forhindringer på vejen. Men jeg er kommet i gennem det, og kan nu stolt titulere mig som BSc. Food Science & Technology. Det føles lidt stort. 

Gærceller fra kombucha the – det ser ret smukt ud.

Siden sidst har jeg også fået det fedeste job hos LEO Pharma, hvor jeg skal være henover sommeren. Det bliver super sjovt at prøve noget nyt i den perioden inden jeg starter i praktik i efteråret. Jeg starter direkte på en kandidat i mejeriteknologi, hvor første halvår består af virksomhedspraktik, hvor jeg skal være hos en virksomhed på Fyn og en i Jylland. Det betyder at min skønne tilværelse i Søborg med kæreste, hus og hund kun bliver noget jeg får nyde i weekenderne. Jeg er ikke stor fan, men man må gøre det bedste ud af det. Og det skal blive godt at komme væk fra bøgerne for en periode. 

Fine Sandefjord

Med nyt job bliver det ikke den store sommerferie, men jeg har haft nogle skønne dage i Norge. Det er altid lidt ræs når jeg er hjemme i Sandefjord, det er så mange som man skal nå at ses med, at det sjældent bliver tid til, at bare slappe af. Men denen gangen har jeg dog fået en god kombination af det hele. Det har været 3 dage på festival som har sat sine spor, men hvor var det fedt. Det boede jeg hos min moster så der fik jeg også set lidt familie. Også var det lige nogle dage for at se min far og mor – og ellers har jeg fået koblet helt ud. Ferie er altid skønt, men jeg glæder mig også til, at komme hjem til de to drenge i Danmark. 

Festivalburger fra Brygga 11 – en af de bedste fiskrestauranterne i Norge.

6 ting jeg vil gøre mere af i 2017.

Har I kommer godt ind i det nye år? Personlig synes jeg det har været hårdt at komme i gang igen. Jeg havde arbejde de tre sidste dagene af 2016, også BAM, tilbage på skolebænken i mandags. Denne uge skal lige overståes så håber jeg at energien er tilbage på top. 

Jeg regner med at der er et par der ude, som har sat sig nogle nytårsforsetter. Jeg er ikke særlig glad for det selv, da jeg sjældent holder de alligevel. Jeg, og sikkert flere, plejer at sætte mig lidt for store mål som er svære at opnå uden at vende helt om på sin livsstil. Det gør jo at man i sidste ende kun bliver skuffet. Nå nope, no resolutions for me, please. Dog har jeg lavet en lille liste over ting jeg gerne vil gøre mere af i 2017. Jeg gider ikke alt det er med at skære ting væk, heller have fokus på det jeg vil ønsker at få mere af i min hverdag. 

things-i-wanna-do-more-in-2017

Billederne er fra Weheartit.com

• Jeg skal blive bedre til at drikke vand. Jeg føler mig så meget mere frisk i de perioder jeg drikker meget vand, alligevel er jeg så dårlig til at glemme det. Selv til træning drikker jeg sjældent vand… Nu er det slut, jeg skal blive en vandmand. Eller kvinde 😉 

• Jeg er startet at gå meget flere ture efter at vi fik Anton, men det er sjældent vi er ude i skoven. Det vil jeg gerne gøre mere af, særligt lange sønsdagsture med en kop kaffe sammen med de to mænd i mit liv 😉 Anton elsker at løbe i skoven og jeg synes det er synd, at han skal gå så meget i snor hele tiden. 

• Jeg vil bage flere kager. Joda, jeg bager ret meget allerede, men jeg vil bage store, overdådige kager. Jeg taler om Linda Lomelino kager med flere lag, og masser af snask. 

• Jeg vil rigtig gerne lidt mere ud og rejse. Jeg har to destinationer som jeg rigtig gerne vil besøge i år; Island og Stockholm. Det er næsten pinligt, men jeg har aldrig været i Stockholm. Det er ligesom ikke altid så nemt at finde tid, men det vil jeg prøve på i år. Og Island er bare smukt. Jeg vil rigtig gerne leje en bil også køre rundt der oppe sammen med J. Åh, det skal bare gå! 

• Jeg vil lave flere smoothie bowls. Jeg elsker bowls i alle slags former, men jeg laver det sjældent hjemme. I år skal jeg eksperimentere med açai bowls, greenies og måske også investere i Blue Majik, hvor sejt er ikke det blå superpulver?! 

• Dette punkt er måske det jeg aller helst vil blive bedre til – at læse flere bøger. Jeg spilder aaalt for meget tid ved at tjekke min Instagram 100 gange om dagen, og generelt bruger jeg meget tid foran computeren. Jeg vil prøve at gøre om på denne vane og heller bruge min tid fornuftigt, og læse flere gode bøger. Jeg er aller mest til krimi, så hvis I har nogle tips om forfattere, så sig endelig til. Lige nu er jeg i gang med Selfies af Jussi Adler Olsen, og næste på min liste er Kaninjægeren af Lars Kepler. Sidstnævnte er uden tvivl mine favoritforfattere (Funfact: Kepler er et alias for det svenske ægtepar bag bøgerne.)

Hvad vil du gøre mere af i 2017? 

Året 2016 i billeder.

For verden har 2016 været et ret mærkeligt år. Jeg mener, Brexit, Trump, alt for mange triste hendelser baseret på had og terror, så sent som i denne uge. Det gør ondt, at høre om det igen, og igen, og igen.

Når det er sagt, så har 2016 været et meget indholdsrigt år for mit vedkommende. Jeg tænkte jeg ville lave en lille opsummering af året 2016. Det er skønt at kigge tilbage på alle de gode minder og nye bekendtskaber, der er dannet for mig i år.

Januar-April

Året startede ud med en masse usikkerheder og spænding. J og jeg boede på det tidspunkt i en lejlighed i Valby og ønskede virkelig at finde noget nyt. Jeg savnede norsk skov og mere plads. J ville have stilhed og slippe at tage hensyn til 20-årige drengerøve som fester hver weekend. Om vi starter at blive gamle? JEP, haha! Helt tilfældigt fandt jeg et opslag på Boligportal med nogle nye rækkehus i Søborg der stod til leje, tre timer senere var vi til Åbent Hus og 6 dage senere var kontrakten underskrevet og vi var klare til at flytte ind 1. maj. 

Jeg startede også optræning til mit første halvmaraton sammen med Martin fra Human Performance. Han hjalp mig i supergod form, men desværre fik jeg hælesporer under min fod, som gjorde halvmaraton så at sige umuligt for mig. Jeg ønskede dog at løbe, og endte med at blive et kvartmaraton som jeg fuldførte på tiden 54:29 min. Jeg løb for Kræftens Bekæmpelse og fik samtidig samlet ind næsten 1000 kr til deres forskning. Jeg har faktisk næsten ikke løbet siden, men vil virkelig gerne i gang igen. 

13062345_10156862563245008_4968253226671097046_n

Maj-August

Indflytningen blev en realitet, og jeg kan fortælle jer at det tager tid at flytte. Det er MEGA svært at finde ud af, hvad man ønsker af møbler, hvilken stil man ønsker at køre, farver osv. Det er næsten pinligt at fortælle, men vi mangler stadig et sofabord og har minimalt med belysning. Det er ikke nemt når det man ønsker er udsolgt, i 3 mnd!!! 

Jeg fik også mit skønne frivillige job i Yelp som virksomhedsambassadør, som har givet mig så mange nye bekendtskaber, og det har været den sjoveste oplevelse at være lidt mere “inde” bag caféer og restauranter i København, og møde så mange passionerede mennesker. 

Så kom sommerferien og vi skulle endelig tage på en fantastisk rejse til Kenya. J fyldte 30 år i april, og hans gave fra mig var en rejse til Kenya hvor vi skulle på safari. Det var helt i gennem en fantastisk oplevelse, og hvis du overvejer at tage på en sådan tur – GØR DET! At være så tæt på alle de smukke (og farlige) dyr var helt overveldende. Vi lærte også nogle interessante mennesker at kende fra USA og Bangladesh. Jeg tror billederne fra denne tur siger sit, det var den vildeste ferie. 

13769582_10157237773550008_8918600722519960931_n13876641_10157281974530008_5184721461953553424_n13901450_10157255556605008_8489638798095992600_n13907007_10157255556580008_9152301514408031129_n

Lige efter vi kom hjem fra ferie, var i afsted til det smukkeste bryllup for et rigtig godt vennepar. En weekend get-away til det jyske på Comwell Kellers Park til det smukkeste bryllup i solskin i haven, og en rigtig god fedt bagefter. Røde såler, designet brudekjole er kun stikord for det her bryllup. Så smukt. 

13880160_10157298183300008_3880476673547454994_n13882667_10157298115915008_8846795142886138395_n

September – December. 
Så skete måske det største i hele 2016 – nemlig at vi fik lille Anton. Det var en beslutning vi har været længe om at tage, i over et år har vi snakket om at få hjem en hund. Da vi endelig flyttede og vi faktisk havde mulighed for det, så var der ingen tvivl. Vi var faktisk at besøge kennelen for første gang lige efter bryllupet {jep, det er den bedste tømmermændskur NOGEN SINDE}, og 5 uger senere kom den lille basse med hjem. Det var været mega hårdt, men så givende, og jeg ville aldrig aldrig være foruden. Han er nu blevet 5 måneder gammel, og er måske den skønneste hvalp i verden. {not biased at all…} Han er lydig, rolig og stadig så nuttet. 

Processed with VSCO with f2 preset

img_6973

Så kom dagen hvor vi fik besked, at Yelp lukker ned for al salg og marketing uden for USA, samtidig som vi lancerede Vegan Vikings-kampagnen som var en kæmpe succes. Antiklimaks much? Det betød at min tid var over, og det var lidt om en break-up i starten, men det har faktisk åbnet andre spændende dører for mig som jeg glæder mig til at fortælle om rigtig snart.

December har været totalt kaos med eksamener, arbejde og et projekt i København. Jeg sprækker snart, jeg vil så gerne fortælle jeg om det, men efter 14. januar så er hemmeligheden ude 🙂 

2016 har været et år med masser af oplevelser, og 2017 kommer til at blive lige så spændende. Til sommeren kan jeg kalde mig Bsc. Food Science & Technology, og jeg er meget spændt på at komme i gang med mit projekt. Jeg skal også ud i praktik som er har lidt blandede følelser omkring, men det hele skal nok gå. Resten får tiden vise, men jeg glæder mig til endnu et nyt år i København 🙂

 

 

3 serier du skal se inden 2017

HBO Nordic har helt overtaget for Netflix hos os. I starten var jeg ikke så imponeret, men nu er det her jeg ser alle serier og film for tiden. De er simpelthen så gode til, at komme med nye, gode serier, og deres udvalg af film er ti gange bedre end hos Netflix, efter min mening. 

Jeg har set mange serier efter hånden, men jeg vil lige tipse om 3 serier, som jeg ser for tiden, som jeg er helt vild med! 

tumblr_inline_o94q0tuykt1t0ijhl_1280

Mr. Robot
Historien om Elliot, en ung programmør som arbejder som en cyber-secury ingeniør, som samtidig bliver han opdaget af en hacker-gruppe som ønsker at han skal arbejde for dem. Historien om EvilCorp, F*** Society og Elliot selv er helt fantastisk. Den er teknisk, man skal virkelig følge med hele vejen, men det her er måske min yndlingsserie nr. 1. Rami Malek som spiller hovedrollen er for vild, og sammen med Christian Slater kan det jo ikke gå galt.

1274080_mkt_pa_westworld-s1_po_v1_p

Westworld

En af de nyeste serier fra HBO, som omhandler en fremtidig theme park, hvor man kan betale sig ind, og opleve en helt ny verden med kloner. Med tiden mærker videnskabsmændene bag parken, at der starter at ske underlige ting, ved klonernes opførsel. Serien har fået med sig kendte navn som Anthony Hopkins, Ed Harris og dansk Sidse Babett Knudsen.

SHOW_42_34_35_1.eps

The Affair

Serien omhandler mødet mellem Noah og Alison, som sker når Noah er på ferie hos sin svigerfamilie, sammen med sin kone Helen og deres fire børn. Historien foregår både i fortid, hvor Noah starter at få følelser for Alison, og i fremtid hvor man får at vide, at der er sket nogle hændelser som kan få store konsekvenser for begge. 

Our little Golden Anton

Processed with VSCO with a5 preset

 
Processed with Snapseed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Say hi to Anton, our new family member

Jeg har slet ikke fået opdateret så meget her inde i det sidste, og det er simpelthen på grund afden søde sag i ser foroven. Nu har vi haft lille Anton hos os i 1 uge og vi er helt forelsket i ham. 

Min kæreste og jeg har længe snakket om at få en hund, og det blev specielt aktuelt efter at vi flyttede ind i vores rækkehus i Søborg. I august måned var vi over hos en kennel efter et bryllup, og vupti, så var der kun 5 uger til vi fik den kære vovse med hjem. Vi har været så spændte, fordi vi fik først vide hvilken af de 4 hanner hos kennelen vi skulle få den dag vi hentede ham. Det føltes lidt surrealistisk, men jeg er meget glad for at vores kennel vælger hunden for os, da de er meget bedre til at se hvilke hunde der passer ind i de forskellige hjem. Det er i hvert fald ingen tvivl om, at Anton passer rigtig godt ind hos os. 

Det er et helt nyt og anderledes liv med ham hoppende rundt, men det er virkelig kun skønt. Selv om vi skal op i ulovlig tidligt for at lufte ham, og får ondt i hjertet bare at være væk fra ham i 1 time, så er det virkelig intet bedre end en lille bamse som er så glad for at se dig, hver gang. Det sværeste er faktisk at ikke nusse med ham hele tiden, han er jo så skøn!! 

Hvis der er nogen af jer der har nogle spørgsmål angående Anton, racen, kennel eller lignende, så spørg endelig, så svarer jeg i en ny post i løbet af ugen.