Berlinere med vaniljecreme

Berlinere eller donuts? 

Lige meget hvad du kalder de, så er det altså værd at prøve det selv. 

Jeg har egentlig aldrig været den store donut-elsker. Jeg har altid synes de er for søde og for fedtet. Til gengæld har jeg altid været mega glad for berlinerboller, særlig de med vaniljecreme. Og det er lidt sjovt, for dejen er jo faktisk lavet næsten på samme måde. I USA betegnes de berlinere og donuts som det samme, dog at berlinere er “filled donuts”.

Jeg har altid tænkt, at det er en ekstremt omstændig ting at lave og at det tager hundrede år og en masse forberedelser. Men det er faktisk relativt nemt og de er færdig på ca 1 times tid. Det er altså meget hurtigere end kanelsnegler og andet bagværk med gær. 

Jeg har også altidværet lidt bange for friture. Ikke på grund af sundhedsværdi, lad os bare blive enige om, at man ikke laver berlinere fordi de er sunde. Nej, jeg har altid været bange for friture fordi jeg har hørt skrækhistorier om forbrændinger og altid tænkt at jeg, som er ekstremt klumset, jeg skal nok klare at f***e det grundig op. Men tro det eller ej, det gik som smurt. 

En anden grund til, at jeg aldrig fritere mad er, at jeg synes tit det er fedt over hele køkkenet. Det er bare ikke sjovt at vaske op. Men efter at have læst lidt på nettet så fandt jeg frem til, at nogle olier oser mindre end andre, blandt andet solsikkeolie. Og det er også en meget bedre olie end de fritureolier man kan købe, og øger også næringsværdien, dog kun en lille smule, hvem prøver jeg at narre? 😉

Hvilket fyld man vælger er jo alt hvad hjerte begærer. Jeg valgte at gå for den klassiske med vaniljecreme. Jeg fyldte dog kun halvdelen, således at de andre enten kan spises uden fyld eller hvor man kan eksperimentere med for eksempel lemon curd eller nutella, for at nævne nogle. Jeg vil påstå at de er lige gode plain som med vaniljecreme. Uanset, tør at begive jer ud i dette bageprojekt. Det kommer du ikke til at fortryde! 

 

Print
Berliner med vaniljecreme
: Dessert
: Bake, Bread, Cake, Donuts
Portioner: 15 stk
Ingredienser
Dej
  • 20 g gær
  • 2 dl letmælk
  • 50 g sukker
  • 350 g mel*
  • 50 g blødt smør
  • 1 tsk kardekomme
  • 1 nip salt
Vaniljecreme
  • 6 æggeblommer
  • 4 dl letmælk
  • 2 tsk vaniljesukker (eller 1/2 tsk vaniljepulver)
  • 50 g sukker
  • 3 tsk hvedemel
  • 1 l solsikkeolie
  • 1 tsk kanel
  • 150 g sukker
Instruktion
Berlinerboller
  1. Smuldre gæren i mælken og visp sammen med sukkeret. Lad massen hvile i 5 min inden du tilsætter de tørre ingredienserne. Ælt sammen i ca 10 min ved lav hastighed, tilsæt derefter smør og ælt i yderligere 5 min til dejen er glat og smidig. Lad den hæve i 20 minutter.

  2. Del dejen i stykker af ca 50 g, og læg de på en bageplade med bagepapir. Lad de efterhæve under et viskestykke over en kun fyldt med varmt vand i ca 30 min. 

  3. Varm olien ved middels varme i en lille gryde, ca 2 L.  Den er klar når det begynder at boble omkring en grydeske når du sætter den på bund af gryden. Kom 3 boller ad gangen ned i olien og lad de stege i ca 2 min, inden du vender de. Bruger du en større gryde kan du med fordel bruge 2L olie, så vil du også kunne fritere flere boller ad gangen. Hold godt øje, bliver de for mørke, skru ned for meget svag varme. 

  4. Tag bollerne op med en lille si eller andet køkkendustyr med huller, så olien dryppes af og kom bollerne ned i kanelsukker-massen. Lad de herefter afkøles inden servering. 

Vaniljecreme
  1. Kom alle ingredienserne i en gryde og visp sammen. Kog op under middels varme, og rør godt rundt. Det er vigtig at blandingen ikke koger. 

  2. Når vaniljecremen begynder at blive tyk, rører der godt rundt. Når massen hænger fast i dit piskeris uden at dryppe ned i gryden, er den færdig. 

  3. Køl massen af ved, at komme gryden ned i en bageskål eller vask med koldt vand. Lad den afkøles helt inden servering. 

  4. Når den er kold, fylder du en sprøjtepose med rundt tip, stikker et hul i bollerne med et grilspyd eller lignende og fylder hullet med vaniljecreme. 

Tips:

*Mængden mel afhænger meget af producent og type. Jeg brugte et type mel med fuldkorn - ved andre typer behøver du måske lidt mindre. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *