Monthly Archives: November 2018

Grilled cheese sandwich med bacon og avokado

Grilled cheese sandwich med bacon og avokado.

Grilled cheese – den amerikanske, snaskede af slagsen med masser af ost og lækkert fyld. 

Toast var min go-to mad da jeg kom hjem fra skole og håndboldtræning som barn. To skiver brød, ost, skinke og lidt ketchup – klap sammen, ind i toastjernet og bum. LÆKKERT! Det var faktisk den eneste måde jeg spiste brød på inden jeg flyttede til Danmark. Jeg kunne ikke fordrage brød hvis det ikke var tastet enten i brødrister eller toastjern. Det er dog ændret sig meget siden. Helt nybagt surdejsbrød med tandsmør, behøver jeg sige mere? 

Nå, tilbage til min lækre sandwich som blev gårsdagens frokost. Jeg synes denne grilled cheese sandwich er den perfekt balance mellem sund og syndig. Med avokado, tomat og spinat, sammen med bacon og cheddar. Joe & The Juice got nothing on this baby! 

Tip til at lave en rigtig god grilled cheese sandwich! 

Man kan bestemt bruge alt slags brød, men jeg vil helt klart anbefale enten ferskt landbrød eller måske hjemmelavet surdejsbrød eller grydebrød. Man skal ikke glemme at brødet er en stor del af en god sandwich, så drop det tørre toastbrødet fra Netto. 

Det er også vigtig at der er rigelig med ost. Ellers bliver den bare ikke lige så god. Spis heller en mindre og nyd en rigtig god én af slagsen!

En ægte grilled cheese skal helst laves i panden, hvor man smører lidt smeltet smør på hver side. Jeg har brugt en grillpande som jeg synes giver det klart bedste resultat – ellers kan man bruge en almindelig stegepande eller det klassiske toastjern eller lignende. 

Opskrift på grilled cheese sandwich

Print
Grilled cheese sandwich med avokado og bacon
: Lunch
: American
Portioner: 2 personer
Ingredienser
  • 8 skiver godt brød
  • 16 skiver cheddar
  • 8 skiver bacon
  • 1 stk avokado
  • 3-4 stk cherrytomater, skåret
  • 1 håndfuld spinat
  • 1/4 glas pesto
  • 3 spsk smeltet smør
Instruktion
  1. Start med at fordele 2 skiver ost på halvdelen skiverne med. Fordel 2 skiver bacon, skårede cherrytomater, 1/4 avokado, lidt spinat og pesto på halvdelen af brødskiverne. Fordel herefter 2 ost på de resterende skiver brød og klap de sammen. 

  2. Smelt lidt smør i en lille gryde og pensle på hver side af sandwichen. 

  3. Varm en tande med en lille smule smør eller olie i ved middels temperatur. Steg din sandwich to ad gangen, til de er gyldne og vend den derefter. Steg indtil osten er smeltet. Har du problemer med at osten ikke smelter, kan du komme sandwicherne ind i ovnen ved 200°C i et par minutter. 

Skoleboller


Skoleboller, eller skolebrød som det. også kaldes, er en yndlings fra min barndom. Jeg kan så godt huske hvordan vi stoppede i den lokale butik på vej hjem fra skole og købte en der var gigantisk. Det var også noget min far tit købte i weekenderne hos bageren, som gjorde ham til dagens helt.

Efter jeg flyttede til Danmark har jeg kun spist de måske to gange, for igen, så er det et af de bagværk man ikke kan få hos danske bagere. Jeg må dog sige, at jeg er virkelig glad for de danske bagerier, som er meget bedre end de norske, men lige nogle ting savner jeg at man ikke kan få fat i. Men så er det jo kun én ting at gøre – lave de selv. 

Hvad kendetegner en skolebolle?

Det som kendetegner en skolebolle er den gule midte af vaniljecreme, og glasur og kokos på kanterne. Jeg plejede altid at gemme cremen til sidst og spise rund om, fordi jeg synes det var det aller bedste. Du kan enten vælge mellem af lave vaniljecremen helt fra bunden, hvilket jeg anbefaler, eller købe den færdig i supermarkedet. Det er nemmere end man tror, og bollerne skal jo hæve alligevel, så hvorfor ikke bruge 15 minutter på at få en ekstra god vaniljecreme. 

Print
Skoleboller
Ingredienser
Bolledej
  • 5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 100 g sukker
  • 1 kg hvedemel
  • 2 tsk kardemomme
  • 100 g smør i tern
  • 2 stk æg (1 bruges til pensling)
Vaniljecreme
  • 3 stk æggeblommer
  • 1 stk æg
  • 100 g sukker
  • 5 dl mælk
  • 2 spsk maizenna
  • 1 stk vaniljestang
Instruktion
Vaniljecreme
  1. Kom mælk i en gryde og skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen. Tilsæt halvdelen af sukkeret og forsigtig op at koge over lav/medium varme. 

  2. Bland maizenna og resten af sukkeret sammen, og pisk ind æg og æggeblommerne, sørg for at der ikke er klumper. 

  3. Tilsæt halvdelen af den kogende mælk over æggeblanding, og hæld derefter æggeblandingen tilbage i gryden. Pisk konstant over lav varme indtil cremen bliver tyk. Kom vaniljecremen over i en ren skål og dæk til med husholdningsfilm og afkøl.

Bolledej
  1. Start med at varme mælken til ca 30-35°C. Smuldre gæren i mælken og kom det i en røremaskine. Tilsæt det ene ægget og rør godt sammen. 

  2. Tilsæt sukker, kardemomme og 2/3 af melet og rør ved middels hastighed i ca 5-7 minutter.  

  3. Tilsæt smørret og resten af melet gradvis, og rør indtil dejen er glat og smidig ved lav hastighed. 

  4. Kom husholdningsfilm over bageskålen og sæt den til hævning i ca 1 time, eller til dejen er hævet til dobbelt størrelse. 

  5. Ælt dejen på bordpladen med lidt mel og del den i 2 dele. Del hver halvdel op i 8 dele og rul til boller og kom på et bagepapir. Tryk de lidt flade og lav en stor fordybning i midten. Kom en god skefuld vaniljecreme i fordybningen.

  6. Dæk til med husholdningsfilm og et viskestykke og lad de hæve i 30 min.

  7. Pisk et andet æg godt og pensle bollerne. Bages i ovnen ved 200-215°C i 12-15 minutter. Afkøl på en rist.

  8. Bland melis sammen med en lille smule vand og smør på hver bolle. Kom kokos på en tallerken og "dyb" hver bolle i kokosmassen. 

Tips:

PS! Bollerne kan sagtens fryses. Hvis du ønsker at fryse de ned, så skal de fryses ned uden glasur og kokos - så de kan varmes når de engang skal spises. 

Ugens godt og blandet #1

Ugens godt og blandet er en ny kategori jeg gerne vil teste ud med jer, hvor jeg samlet gode links jeg har fundet i løbet af ugen. Det kan være alt fra artikler, gavetips, wants eller noget helt andet. Jeg håber I vil tage det godt imod og skriv gerne i kommentarfeltet hvis det er særlige ting I ønsker mere/mindre af. 

Billede nr 1 er lånt fra Politikens artikel.

1.Der er åbnet en ny café i LéLé’s gamle lokaler ved Rådhuspladsen som Politiken lige har skrevet om. Godtfolk er drevet af den tidligere medejer i Taxa, Pixie og café Auto, hvilket lover meget godt i min øjne. Deres menukort ser meget fristende ud, og de åbner allerede kl. 7. Jeg skal forbi meeeget snart.

2. Jeg opdagede for nyligt Økologisk Supermarked, som er et supermarked på nett ligesom Nemlig. De har en egen Stop Madspild* sektion, hvor man kan få rigtig mange varer til ingen penge, fordi de er tæt på udløbsdato. Nogle varer er også gratis, like nu kan du fx få kokosolie. De fleste varer er ting som sagtens kan holde efter mindst-holdbar datoen. 

3. Hvis du elsker at læse krimier lige som mig, så kan jeg virkelig anbefale serien om detektiven Huldar, skrevet af islandske Yrsa Sigurdardottír. Jeg er i gang med bog nr 3 nu, og hvis du vil starte med bog nr 1, eller måske give bogen i en julegave, så kan du få den i paperback til 69 kr* lige nu. 

4. Jeg er helt forelsket i denne lampe fra Le Klint, og jeg kigger ugentlig på DBA i håb om at nogen sælger den til en OK pris. Den står på min liste over ting jeg vil købe med min første lønseddel som færdiguddannet – og jeg tror ikke den bliver min inden den tid. Den er ellers på tilbud nu hos Trendbazaar. 

5. I de kolde måneder bliver min hud ekstremt tør. Jeg fik anbefalet Origins Drink Up 10 minute* fugtmaske, og den er så god! Den dufter lækkert, huden bliver ikke fedtet bagefter, og den er ikke testet på dyr. 

6. Jeg er virkelig varm på anderledes porcelæn og ønsker mig blandt andet de fine kopper fra Jotex* til jul. De har de også i smukke tallerkener, salatskåle og almindelige skåle. 

7. Superflot vinterkåbe fra Helene Berman i 75% uld og 10% cashmere fra ASOS. Den er lige nu nedsat med næsten -50%, og de har samtidig -20% rabat i forbindelse med Black Friday. Et virkelig scoop til dig som mangler en varm og god vinterjakke. 

8. Da vores dreng ikke får sit eget værelse endnu, bliver det en hyggekrog i stuen. Vi tænker at købe 4 af de søde dyreplakater og hænge op – de er simpelthen så nuttet. 

Kernemælkspandekager

Kernemælkspandekager

Kernemælkspandekager med brombærkompot og flødeskum.

I går lavede jeg en portion med kernemælkspandekager som det er alt for lang tid siden vi har spist. Tidligere i mine fitness-dage (som nogle af jer måske husker), så levede jeg næsten af proteinpandekager. Jeg er stadig vild med det, men jeg kan faktisk aller bedst lide tynde, store pandekager man ruller sammen med lækkert fyld. Det giver mig flashback til min barndom hvor min far tit lavede pandekager i weekenderne. 

I vores pandekager er der næsten altid kernemælk, som er med til at give en mere fluffy dej og den syrlige kulturen er med til, at give virkelig god smag. Jeg synes også det gør dejen mindre tør, så man undgår at de knækker på midten når man vender pandekagen i panden. Det er så irriterende når det sker! 

Vi havde lidt flødeskum tilbage efter varm chokolade (elsker at det er koldt nok til at nyde det), og det blev brugt på pandekagerne sammen med en syrlig brombærkompot. Dét er virkelig en kombination alle burde prøve. Ellers er de gode med al slags topping, både det søde som disse, eller mere salt med fx bacon eller brie. 

Opskrift på kernemælkspandekager

Print
Kernemælkspandekager
Forberedelsestid
20 mins
Tilberedningstid
10 mins
Totalt
30 mins
 
: Lunch
: Baking
Ingredienser
  • 3 stk æg
  • 4 dl kernemælk
  • 1,5 dl sigtet hvedemel
  • 1,5 dl sigtet ølandshvedemel*
  • 3 spsk sukker
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1/4 tsk salt
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 spsk med top kokosolie
Instruktion
  1. Æg piskes luftig sammen, og derefter hældes kernemælken i en tynd stråle under piskning. 

  2. Sigt hvedemel og ølandshvedemel i dejen og pisk ved lav hastighed. Kom kardemomme, salt, natron, bagepulver og kokosolie i dejen og pisk sammen i ca. 2 minutter. 

  3. Lad pandekagedejen stå og hvile i 10 minutter. Varm en stegepande ved medium temperatur. Steg hver pandekage i lidt smør og steg pandekagerne i ca 1 minut på hver side. 

Brombærkompot
  1. Varm 200g frosne brombær sammen med 2 spsk flormelis. Rør det sammen over høj varme i ca 10 minutter, indtil meget af væsken er fordampet.

  2. Server pandekagerne sammen med brombærkompot og let pisket flødeskum. 

Tips:

*Ølandshvedemel kan skiftes ud med groft hvedemel, rugmel, speltmel eller andre grove meltyper. 

Hverdagsøjeblikke – oktober

Min barsel er officielt startet, og frem til baby S melder sin ankomst går tiden med, at få købt de sidste ting vi mangler og få kommet helt ned i gear. Oktober måned var en stressende og presset måned, måske lige i overkanten når man er højgravid, men bestod rarere var det at nu kunne lægge både studiet og arbejde på hylden i nogle måneder, 10 måneder endda. 

Trods at oktober var en måned i et højt tempo, så har den også været proppet med skønne øjeblik.

Efteråret er virkelig over os, og den mørkere tid byder også på nogle smukke morgener med solopgang. 

Det koldere vejr byder også på mere af min yndlings – grød! Grøds biks på Frederiksberg ligger farlig tæt på studiet, men det har også budt på intet mindre en 4 morgenmadsdate med veninder. Det er virkelig så skønt at nyde morgenmaden sammen inden dagen officielt går i gang. 

Jeg har også været overlykkelig for at jeg stadig kan cykle. Det er ikke længere lige så behagelig på racercykelen, og det går ikke særlig hurtig, men jeg kommer mig fremad. Og med kun 3 uger tilbage håber jeg at det holder stik helt til termin. Det har også budt på nogle virkelig smukke cykelture med efterårfarver alle vegne. Det må være den smukkeste årstid! 

Mine arbejdstider og studiedage har budt på minimalt med morgener af den rolige slags. De fleste dage nydes morgenmaden i form af grød i et glas i toget, sammen med en ret sløj filterkaffe fra 7 Eleven. Derfor har jeg været ekstra glad for de få dage jeg har kunnet nyde en god kaffekop sammen med en god portion varm havregrød. Denne type morgener skal jeg virkelig nyde de næste par uger – man ved jo ikke hvornår det bliver tid til sådan om lidt 😉 

Oktober har også været gåturernes måned, noget både Anton og jeg er virkelig glade for. Jeg får dagens portion motion, da fitness ikke er så godt i øjeblikket pga plukkeveer. Det har primært været lange ture i skoven, men så har jeg også haft ham med ind til storbyen på hundebesøg hos Caroline – det var kærlighed ved først klap fra begge sider, kan jeg afsløre. 

Brunch hos Caroline, som er et eksempel på hvordan venskab kan opstå gennem sociale medier. Det her var første gang vi mødtes og hun inviterede mig hjem til sig som om vi havde kendt hinanden i flere år. Vi nød en god omgang bagværk fra Hart bageri, jeg fik lært nogle lattetricks, og vi fik talt om løst og fast i en tid hvor hendes liv er blevet vendt på hovedet på få uger, og mit snart ændres fulstændig når jeg får min kommende titel som mor. 

Mine søde veninder har også arrangeret en mega hyggelig babyshower for mig og baby S. Jeg blev fulstændig mundlam, da jeg troede at vi skulle ind og se “Kærlighed ved første hik – The Musical”. Jeg er hverken særlig glad for musicals og har heller ikke set filmen (jeg undskylder mig med, at jeg trods alt boede i Norge da jeg var teenager!), så aftenen blev så meget bedre end jeg forventede. 

Jeg har haft min søde mor på besøg som havde med det fineste hjemmestrikkede tøj som min mormor har strikket. Blandt andet denne fine heldragt med Marius-mønster og så meget mere. Vi har næsten ikke købt noget tøj til den lille dreng, da vores familie og venner har købt og givet os så meget. Mens oktober var en måned som egentlig bare skulle overstås, forkert som det lyder, så bliver november en måned som bliver i et helt andet tempo. Pulsen skal helt ned og hver dag skal nydes, i mens vi venter på at drengen i maven melder sin ankomst. Jeg håber ikke der går alt for lang tid. 

Brownie med saltkaramel

Brownie

Brownie og saltkaramel er to ord som passer perfekt sammen! Jeg har lavet kagen 3-4 gange de sidste par ugerne til forskellige begivenheder, blandt andet til min sidste studiedag og sidste dag på arbejde. Jeg er endelig gået på barsel efter en periode med rigtig meget arbejde, oveni en eksamen som blev overstået i torsdags, hvilket også er grunden til min inaktivitet herinde. Og samtlige har været her vilde med kagen. 

Brownie

I modsætning til den saltkaramel jeg plejer at lave med kondenseret mælk, så har jeg lavet en vaskægte version til denne kage. Den tager kun 10 minutter at lave, og du skal ikke bruge en masse energi på at koge en metaldåse i flere timer. Brownieopskriften har jeg delt tidligere og det er min go-to opskrift. Den er en sikker vinder, både med og uden saltkaramel 😉 

Brownie
Print
Brownie med saltkaramel
Forberedelsestid
15 mins
Tilberedningstid
30 mins
Totalt
45 mins
 

En vinderkage til alle anledninger, elsket af både børn og boksen

: Dessert
: Bake
Portioner: 1 kage
Ingredienser
Saltkaramel
  • 200 g sukker
  • 100 g smør
  • 1 dl fløde
  • 1 tsk havsalt
Brownie
  • 100 g smør, gerne i stuetemperatur
  • 100 g sukker
  • 100 g mørk chokolade
  • 100 g mælkechokolade
  • 3 stk æg
  • 120 g hvedemel
  • 2 spsk kakaopulver
  • 1 tsk vaniljeekstrakt eller vaniljesukker
  • 1/2 tsk salt
Instruktion
Saltkaramel
  1. Kom sukker i en gryde og varm og ved middels temperatur. Rør i massen konstant med en grydeske så det ikke brænder på. Sukkeret vil først klumpe sig sammen med sukkerkrystaller, og derefter blive helt flydende. 

  2. Når sukkeret er smeltet, skærer du smørret i tern og kommer i gryden. Rør godt rundt og lad det koge i ca. 1 minut. Hvis du oplever at smør og sukker skilles kan du med forskel bruge et piskeris for at blande det sammen. 

  3. Kom derefter fløde i gryden. Grundet temperaturforskellene på fløden og sukkermassen begynder massen at boble, pas dog på så du ikke får varm sukkermasse på hænderne, det gør ondt (taler af erfaring). Lad det boble i 1 minut inden du tilsætter saltet og rører hurtig sammen. 

  4. Hæld karamellen over i et opbevaringsglas for sæt på køl indtil brug. Den trækker sig sammen når den kommer på køl, så ikke vær bekymret hvis du synes den virkelig meget tynd. Det kan holde sig på køl i ca. 14 dage. 

Brownie
  1. Tænd ovnen ved 175°C. Smelt smørret og chokolade i en gryde ved middels temperatur. Når det hele er smeltet, kommer du massen over i en bageskål og pisker ind sukkeret. 

  2. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk i 10-20 sek mellem hvert æg. Sigt hvedemel og kakaopulver ned i skålen og rør sammen indtil alt melet er inde i dejen. Rør derefter ind vaniljeekstrakt og halvsalt. 

  3. Hæld 2/3 af browniedejen over i en springform, jeg bruger en rund form som er 26 cm i diameter. Tag karamellen ud og fordel små klatter rundt om i dejen - der skal gerne være helt fyldt med klatter af karamel. Hæld derefter resten af dejen over og fordel jævnt med en dejskraber. 

  4. Bag kagen I 30-35 min og lad den derefter køles helt ned. Så er den klar til at nydes. 

Tips:

Tip! Du kan med fordel lave karamellen dagen i forvejen, for at sikre at den har sat sig helt. Ellers bruger den ca 1 times tid på, at afkøle i køleskabet inden den er klar til brug.