Monthly Archives: May 2018

Laksetærte med spinat og parmesan

Laksetærte

Laksetærte er noget af det nemmeste du kan lave til aftensmad. Både tærte og quiche er noget jeg altid har været glad for, men det skulle tage over 4 år inden jeg lavede det sammen med min kæreste. Han har aldrig været glad for den type mad hvilket jeg ikke forstår.

Jeg mener.

Sprød og dejlig bund.

Lækkert og smagfuldt fyld.

En masse rester til de kommende dage. 

Det er jo kun plus i min bog! 

Laksetærte

Jeg har dog lavet denne laksetærte et par gange nu og han er altså blevet rigtig glad for den. Min mor og mormor laver næsten altid tærte når jeg er hjemme i Sandefjord fordi de ved jeg er rigtig glad for det. Min mormor laver tit hjemmelavet bund, mens min mor og jeg går for den man kan købe i køledisken. Det er ikke fordi det er specielt svært at lave tærtebund, det er bare ikke altid man har forberedt sig på 30-40 min oveni maden. Og lige for tiden skal altså ikke maden tage længere tid end nødvendigt! 

Jeg køber færdigbund fra Rema1000, den er med fuldkorn og indeholder minimalt med konserveringsmidler. Opskriften på denne laksetærte holder til et stor tærteform på ca. 28 cm, og hvis I er to personer så er det i hvert fald nok mad til frokost dagen efter. 

Print
Laksetærte med spinat og parmesan
Forberedelsestid
15 mins
Tilberedningstid
40 mins
Totalt
55 mins
 


: Dinner
: French
Portioner: 4 personer
Ingredienser
  • 1 tærtebund
  • 6 æg
  • 1,5 dl letmælk
  • 400 g laksefileter
  • 1/2 pose økologisk spinat
  • 1/2 bundt dild (valgfrit)
  • 125 g parmesan (eller anden ost)
Instruktion
  1. Start med at tage tærtebunden ud af køleskabet og lad den hvilke på køkkenbordet i pakken i 15 min. Læg den i tærteformen og prik huller med en gaffel, husk også at prikke siderne.

  2. Forbag tærteformen ved 175°C i 10 min. 

  3. Pisk æggemassen sammen med letmælken. Hak dild fint og tilsæt sammen med salt og peber. 

  4. Skær laksefileterne i tern og fordel ud i den foragte tærtebund. Læg et lag med spinat over laksen inden du hælder æggemassen over. 

  5. Bag æggemassen ved 175°C varmluft i 20 min, tag tærten ud og drys parmesanost over hele overfladen, og bag i ydermere 15 min. 

  6. Lad tærten afkøles i formen i ca. 5 min. Del tærten i 8 og servér med en nem salat og gerne en god creme fraiche dressing.