Monthly Archives: January 2018

Majspandekager med hummus og bagte grøntsager

God weekend alle! 

Min weekend bliver ikke den mest spændende. Det er rart at være hjemme hos min kæreste denne weekend, men jeg skal for det meste skrive på min praktikrapport. Tænk at det hele snart er over, 6 måneder med pendling til Odense, Faaborg og Aarhus.

Det har været en udfordrende, men sjovt oplevelse på mange måder. Jeg skulle gerne have været hos mit nuværende praktisted længere, men jeg glæder mig også til at få en normal hverdag igen herhjemme i Søborg. 

Selv om det meste af weekend går til skrivning så havde jeg lige lidt tid (aka overspringshandling) til, at skyde nogle billeder af dagens frokost – majspandekager. Jeg har tidligere lavet hjemmelavede tortillas med majsmel, men de her pandekager er lidt tykkere end tortillas. Virkelig nemme at lave og de passer til det meste. Jeg valgte lidt mellemøstlig stil, men jeg skal bestemt lave de igen med mexikansk-inspireret fyld snart igen.

Jeg elsker hurtig frokost, og de her er færdig på 10 minutter 🙂

Print
Majspandekager med hummus og bagte grøntsager
Forberedelsestid
5 mins
Tilberedningstid
5 mins
Totalt
10 mins
 
: Lunch
Ingredienser
  • 150 g majsmel
  • 50 g valgfrit mel (jeg brugte alm. hvedemel)
  • 4 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk gurkemeje
  • Valgfrie grøntsager
Instruktion
  1. Pisk alle ingredienserne sammen i en skål, den skal være ret flydende. Lad dejen hvile mens du opvarmer stegepanden med lidt olie ved middels temperatur. 

  2. Kom dejen på panden og steg hver side i ca. 1 minut. Der dannes små bobler på overfladen når den er klar til, at vendes. 

  3. For mine pandekager valgte jeg hummus, bagt squash og peberfrugt, edamamebønner og hakkede nødder. Hummus er lavet af 1/2 dåse kikærter med hvidløgsolie, ingefær, paprika og skidskommen - så lækkert!

 

Sundere oreo cheesecake

Det her er min yndlingskage nr. 1. Jeg elsker oreos og jeg kan spise en pakke på forbausende kort tid. Min venindes mor lavede den vildeste oreo cheesecake til hendes konfirmation, og siden har jeg været helt vild med det. 

Den her version er lavet lidt sundere, mest fordi jeg synes det er sjovt at teste. Men det behøver den slet ikke at være, for den indeholder ingen fancy ingredienser. Du kan bruge sukrin+ fra Funktionel Mad lige som jeg har gjort, men du kan også bruge almindelig rørsukker. 

Billederne her er ikke helt nye, men jeg skal absolut lave den igen snart og få skudt nogle flere. Men det er for god til, at holde tilbage pga dårlige billeder. Det er den ultimate kage at tage med til middagsselskabet eller bare til, at nyde hjemme for sig selv 😉 

Print
Oreo Cheesecake
Forberedelsestid
20 mins
Tilberedningstid
4 hr
Totalt
4 hr 20 mins
 
: Cake
: American, Cake
Portioner: 1 kage
Ingredienser
Bund:
  • 1 1/2 pakke oreo cookies
  • 70 g smør (saltet)
Cheesecake fyld:
  • 200 g philadelphia light
  • 400 g græsk yoghurt 10%
  • 5 spsk sukrin+*
  • 2 dl letmælk
  • 6 plader husblas
  • 1 tsk vaniljepulver
Topping
  • 1/2 pakke oreo cookies
  • 50 g hvis chokolade
  • 50 g mørk chokolade
Instruktion
Bund:
  1. Del oreo cookies op i cookies og creme i hver sin skål. Kom kiksen i en food processor og blend i 1-2 min. Smelt smør og blend det sammen med kiksen til du har en homogen masse. 

  2. Pres massen ned i en bageform á 20 cm og sæt i køleskabet mens du laver cheesecake fyldet.

Cheesecake fyld:
  1. Pisk sammen philadelphia light, græsk yoghurt, cremen fra oreo cookies og vaniljepulver til blandingen er fri for klumper. Du får bedst resultat ved, at brue en håndmikser eller Kitchen Aid e.l. 

  2. Varm mælken ved middels temperatur så det ikke brænder på. Læg husblas i blød i 3-4 min og smelt de derefter ind i mælkeblandingen. 

  3. Hæld mælken i en tynd stråle ned i ostemassen mens du pisker godt rundt. Den skal være meget flydende. Kom herefter massen over oreo-bunden og sæt det hele i køleskabet i 4-5 timer, gerne natten over. 

Topping:
  1. Tag kagen ud af køleskabet og smelt chokolade hver for sig i en frysepose. Klip et lille hul i enden af posen og dekorér kagen. Hak de resterende oreo kiks i store stykker og drys over.

Tips:

*Almindelig sukker kan også bruges, men så skal du fordoble mængden. 

Pasta med broccoli og chorizo | Aftensmad på 20 minutter!

For nogle dage siden spurgte jeg på Instagram, hvad slags opskrifter folk ønskede mest, og der var ingen tvivl om, at nemme opskrifter på aftensmad stod højt på listen. Jeg har overraskende få madopskrifter herinde, i forhold til hvor meget lækker aftensmad jeg laver. Det er nok en sammenhæng med, at altid er så mørkt så det er svært, at få gode billeder af maden. Men også fordi jeg altid er mega sulten når jeg skal spise, haha! 

For mig skal aftensmaden i hverdagene helst være klar på 20-30 minutter. Jeg har slet ikke tålmodighed til andet når klokken er 18, man har været på skole/arbejde en lang dag, og gider ikke stå i køkkenet hele aften. Kan du genkende det? Så skal du læse videre nedover! 

Denne pastaret er nemlig perfekt til travle dage, hvor man ikke rigtig gider at lave mad. Det går hurtigere end du vil kunne få din take-away pizza, og den smager virkelig godt. Og det er en ret som både store og små i familien kan nyde. 

Hele retten er færdig på 20 minutter – hvilket efter min mening kan betegnes med fastfood. Og du kan nemt variere med at skifte ud proteinkilden med kylling, bacon, eller edamamebønner for en vegetarisk version. Eller prøv med andre typer pasta. Og lav dobbelt portion, så I har til madpakken dagen efter.

Print
Pasta med broccoli og chorizo
Forberedelsestid
5 mins
Tilberedningstid
15 mins
Totalt
20 mins
 

Supernem og lækker pastaret på 20 minutter, som hele familien vil elske! 

Portioner: 4 personer
Ingredienser
  • 500 g pasta (fx. konkylier)
  • 200 g broccoli
  • 2 snackpeber snackpeber
  • 2 håndfulder spinat
  • 160 g chorizo (jeg bruger den i skiver fra Rema1000)
  • 1,5 dl madfløde 10% (valgfrit)
  • 1 glas basilikumpesto (gerne hjemmelavet)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • Salt og peber
Instruktion
  1. Start med at koge pasta i letsaltet vand. I mens pastaen koger, skær broccoli og peberfrugt i ønskede stykker, jeg skærer broccolien i små "træer" og peberfrugter i halve skiver. Skær også chorizo i skiver eller tern.

  2. Når der er ca. 5 minutter tilbage af pastaen, tilsætter broccolien og det koger sammen.

  3. Hæld vandet fra og tilsæt madfløde, hvidløg og pesto, sammen med peberfrugt, spinat og chorizo. Skru ned for varmen og lad det simre i 3-4 min. Smag til med salt og peber.

  4. Kom pastaen i en skål og riv evt lidt parmesan på toppen. 

Vanilje-kokos grød med hindbærkompot

Overvej lige den smukke farve på den hindbærkompot! 

Weekend-morgener er blivet hellige herhjemme. Jeg pendler stadig, nu til Aarhus for den sidste periode af min praktik, og det er kun i weekenderne jeg får set min kæreste. Det har været hårdt, men nu er det kun 2,5 uge tilbage. De her 5 måneder har føltes som en evighed, samtidig som tiden er fløjet afsted. Kender I det? 

Idag fik jeg lyst til noget friskt til morgenmad, og derfor smækkede jeg sammen en supernem hindbærkompot til vores havregrød. Det er virkelig noget af det nemmeste at lave, og det kan piffe op enhver sød ret synes jeg. Jeg er vild med blandingen af hindbær og vanilje, og sammen med kokos som giver lidt tekstur, så har du en vinder-kombination. 

Print
Vanilje-kokos grød med hindbærkompot
Forberedelsestid
5 mins
Tilberedningstid
10 mins
Totalt
15 mins
 
: Breakfast
Portioner: 2 portioner
Ingredienser
  • 2 dl havregryn
  • 3 dl mælk
  • 1 tsk salt
  • 3 spsk groft kokosmel (+ lidt til topping)
  • 1 dl vand
  • 30 g vaniljeproteinpulver
  • 200 g frosne hindbær
  • 2 spsk sukker
Instruktion
Grød
  1. Start med at blande sammen havregryn, mælk og salt, og kog op over middels varme. Når grøden starter at koge rører du godt i ca. 1 minut inden du tilsætter kokosmelet. 

  2. Skru ned for varmen og miks en proteinshake med vand og vaniljeproteinpulver. Hæld shaken i grøden og rør godt sammen. Kog over lav varme til grøden har lidt tyndere konsistens, end du ønsker. Den trækker sig nemlig meget sammen når den bliver kold. 

Hindbærkompot
  1. Kom hindbær og sukker i en gryde og kog op over middels varme. Når den starter at koge, sæt låg på og lad den simre i 5 minutter. Tag den af pladen og lad den afkøles med låget af i et par minutter. 

  2. Kom grøden i en skål, tag 1 spsk hindbærkompot på toppen og drys kokosmel over. 

Tips:

Tips! 

Hvis du vil lave den endnu lidt lækrere, tilsæt 1-2 stykker hvid chokolade som du rører ind i grøden. Det smager seriøst godt!! 

Snasket og lækker brownie, helt uden mel

Det er snart et år siden jeg biksede sammen denne lækre brownie. Den blev lavet i forbindelse med et projekt jeg havde med Bodylab sidste år, og der skulle laves rigtig mange opskrifter på kort tid. Det er ikke ofte jeg lavet en opskrift helt perfekt i første forsøg, men denne brownie’en var faktisk et af de få tilfælde, hvor det hele bare spillede. 

Jeg har lavet mange sunde brownies tidligere, blandt andet denne som også er rigtig lækker. Det jeg så godt kan lide ved denne, er alle de ekstra vitaminer man får ved at bruge grøntsager. Den er også rig på proteiner og haft et lavt fedtindhold i modsætning til almindelig brownie. Den er faktisk så sund, at den sagtens kan spises til morgenmad – og hvem vil vel ikke have chokolade til morgenmad?! 

 

Print
Brownie
Forberedelsestid
10 mins
Tilberedningstid
30 mins
Totalt
40 mins
 
: Dessert
: American, Cake, Sund
Portioner: 1 kage
Ingredienser
  • 1 medium avokado
  • 6 stk dadler
  • 1 æg (stuetemperatur)
  • 2 dl revet gulerod
  • 1 dl sukrin gold*
  • 1 dl Whey100 ultimate chocolate //reklame
  • 1/2 dl kakaopulver
  • 40 g smeltet kokosolie
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk havsalt
  • 50 g mørk chokolade (groft hakket)
  • 50 g valnødder (hakket)
Instruktion
  1. Tænd ovnen ved 160°C. 

    Kom avokado, dadler,æg og gulerødder i en bageskål, og miks sammen med en stavblender til du har en ensartet masse og dejen er fri for klumper af avokado. Tilsæt de tørre ingredienserne og vend de ind med en dejskraber.

  2. Smelt kokosolie og bland ind i dejen. 

  3. Kom i mørk chokolade og valnødder og vend ind, til det er godt fordelt i dejen. Fordel dejen i en rund kageform á 20 cm med en bagepapir i bunden. 

  4. Bag kagen i 30-35 minutter. Lav evt strikkepind-testen, der skal være lidt dej på pinden når du stikker i midten af kagen. 

  5. Lad kagen afkøles i 10 min i form, og tag den derefter ud og afkøl helt på en bagerist inden servering. 

  6. Drys lidt melis over og servér med friske bær, og gerne en klat iscreme. 

Tips:

*Sukrin gold kan udskiftet med brun farin.