Monthly Archives: December 2017

Risotto med jordskokkechips, grønkål og Vesterhavsost

Den her risotto er min absolutte yndlingsret! 

Det er snart over et år siden jeg først lavede denne risotto, og det har været min yndings helt siden. Og grunden til, at jeg først deler den nu, er fordi det faktisk skulle være en opskrift til en café i København. Jeg fik et mega sejt projekt sidste år, hvor jeg skulle lave tre nye retter til et menukort, og denne ret var en af dem. Og jeg kan vel sige det er blevet min signatur-ret. 

Det er den ret jeg laver hvis jeg skal imponere svigerforældrene eller et vennepar. Det er den ret jeg laver om søndagen hvis vi liiige har fået et par glas for meget lørdag aften. Og det er den ret min kæreste spørger om jeg kan lave næsten hver eneste weekend. 

Jeg har længe ventet på, at jordskokker skulle komme i sæson igen og nu er de her endelig! De gør det hele bare helt perfekt – man har det salte fra osten, umami fra grønkål, det bitre fra timian og det sprøde fra jordskokkerne. 

Den er relativt hurtig at lave, og skal faktisk helst passe sig selv. Det er en sådan ret jeg er aller mest glad for – jeg er ikke helt så god til de retten jeg skal holde øje med hele tiden. 

Nu hvor vinteren er her, så er det her den perfekte vinter-risotto med sæsonbaserede grøntsager. Om sommeren skifter jeg jordskok ud med svampe og grønkål med spinat. Så har man altid en go-to basisopskrift at gå ud fra. Den er bullet-proof! 

Print
Risotto med bagte jordskokker, grønkål og Vesterhavsost
Forberedelsestid
20 mins
Tilberedningstid
20 mins
Totalt
40 mins
 

Den ultimate risotto til alle anledninger!

: Main Course
: Italian, Risotto
Portioner: 4 personer
Ingredienser
  • 1 spsk olivenolie
  • 200 g skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • 400 g arborio-ris
  • 6 dl vand
  • 3 spsk smør
  • 1 bundt frisk timian, hakket
  • 2 håndfulde grovhakket grønkål
  • 125 g Vesterhavsost
  • Salt og peber
  • 300 g jordskokker
Instruktion
  1. Tænd ovnen ved 200°C. Brug et mandolinjern eller en skarp kniv til at skære jordskokkerne i tynde strimler. 

    Kom de på en bageplade og drys salt og peber over. Bag de i midten af ovnen i 20 minutter til de er gyldne, og lad de afkøles helt og sæt til side.

  2. Varm olien i en dyb gryde. Hak skalotteløg og hvidløg groft og fres i olien i 1-2 minutter. Tilsæt 6 dl grøntsagsbouillon (jeg bruger 2 tern), lad vandet vandet koge inden du tilsætter risen, og skru derefter vned til medium varm. Læg låg på og lad det simre i ca. 20 min. Hvert 5. minut tilsætter du 1 dl vand og rører rundt, men undgå at røre for meget i risen. 

  3. Tilsæt herefter smør og den resterende mængde vand, ca 1-2 dl. Lad det simre i ca. 5 minutter, inden du tilsætter hakket grønkål og revet Vesterhavsost. Rør nu godt sammen indtil grønkålen er blevet dampet og osten er helt smeltet. Tag gryden af pladen og drys frisk timian over og rør det ind i risottoen. Smag til med salt og peber.

  4. Kom risottoen i en skål, læg jordskok chips på toppen og drys lidt Vesterhavsost over. Du kan også tilsætte ristede pinjekerner eller andre nødder. 

Tips:
// Vesterhavsost kan udskiftes med Grana eller anden hård, italiensk ost. //