Yearly Archives: 2015

Homemade sliders


12277217_10156250735500008_1876992697_nSvært at vælge hvilken burger du vil have på menuen? Jeg kender det alt for godt, også hjemme i mit eget køkken. Løsningen er jo ret nem – sliders. Bom, så får du lige præcis ALT du vil på samme tid.

Opskriften har ligget i mit arkiv et styk tid, i håb om bedre billedkvalitet, men tiden har ikke vært på min side de sidste par uger, så jeg håber I kan bære over med de (grimme) billeder. Det er jo trods alt smagen der tæller, og det smager fantastisk. Dette er også perfekt mad hvis man skal have gæster, så kan alle finde noget de kan lide.

IMG_0520

Burgerboller
6-8 stk

  • 3 æg
  • 4 ss græsk yoghurt 2%
  • 100 g havregryn
  • 100 g sigtet speltmel (jeg bruger Urtekram)
  • 1/2 ts kardemomme
  • 1 ts salt
  • 2 ts bagepulver
  • Sorte sesamfrø til topping

Tænd ovnen på 200 grader
Bland det tørre i en bageskål og rør ind æggene. Tilsæt græsk yoghurt og rør godt sammen til du har en fast dej.
Form burgerboller i ønsket størrelse på en bradepande med bagepapir, det nemmeste er at forme de med en våd ske. Drys sesamfrø på toppen og set i de ovnen på midterste rille, i ca 25 minutter.

Mens bollene bages, kan du gøre klart det ønskede fyld, jeg lavede tre forskellige:

IMG_0526
Pulled chicken –
pulled chicken med barbeque sovs, spinat, koriander, peanuts
Mexikansk –
normal hakkebøf, jalapeños, sorte bønner, majs, cole slaw
Fransk –
normal hakkebøf, gedeost, agurk, tomat

Så genstår der kun at nyde de små, lækre burger, mums! Jeg er nødt til at lave dette igen snarest.

Tips!
Hver burger indeholder ca 70-80 g kød, det er mere end rigelig hvis du skal have tre. Burgerbollerne fylder også en del, de kan gøre litt “lettere” ved at bruge normal hvedemel i stedet for havregryn.

 

Dejlig varm kakao med hjemmelavet flødeskum

IMG_0700

Noget af det bedste ved vinteren er varme supper og drikke, på kolde dage. Jeg er ret vild med både kaffe og te, men det er virkelig intet som kan slå en kop kakao med flødeskum, og her skal der altså ikke spares på noget.

Jeg kan huske da jeg var yngre, så var der altid mors hjemmebagte boller med jordbærmarmelade, og en kop varm kakao som var regnvejrskost. Det var det bedste jeg vidste, og selv nu når jeg er blevet ældre, har jeg spurgt min mor en gang eller to (okay, hver gang jeg er i Norge!) om at sætte over en bolledej. Den varme kakaoen er det mig der laver, for vi er blevet om at det er den aller bedste. Ikke for at prale, men den er altså virkelig, virkelig god! Kakao i sig selv er rigtig god, men flødeskummen på toppen, gør det hele til et lille mestermærk.

IMG_0705

Kakao
– 2 koppe

  • 4 dl mælk
  • 30 g mørk chokolade
  • 1 ss sukrinmelis
  • 1 ts kakaopulver

Ha mælk, kakaopulver og sukrinmelis i en gryde, og omrør ved medium varme. Når mælken er varm, tilsætter du den mørke chokolade og omrører til den er smeltet. Jeg er blevet ret glad for Mørk mælk, den nye chokolade fra Toms, hvilket er perfekt at bruge i kakao – bare en servicemeddelse 🙂

Flødeskum

Pisk det hele sammen, enten med håndmikser, piskeris eller køkkenmaskine. Jeg bruger min KitchenAid, da jeg synes det giver bedst resultat. Den er færdig når skålen kan vendes på hovedet uden at flødeskummen falder ud, men pas på at det ikke bliver til smør. Ta en skefuld eller tre ovenpå kakaoen og drys også gerne lidt hakket chokolade.

// opskriften indeholder links til sponsede produkter

6 Barcelona favoritter

12270189_10156243018495008_1362115345_n

Burger fra La Central er også et godt sted, for dig som elsker burgers.

Nogle fantastiske dage i Barcelona er nu over, og jeg er hjemme igen i København. Jeg nåede slet ikke alt jeg ønskede at se, men jeg har været en overraskende god turist og alligevel fået krydset meget af min check-liste. Da min kusine og hendes spanske kæreste har vist mig rundt i byen, har jeg fået besøgt byen som en rigtig spanjol, lige som jeg elsker det. Så mange flotte steder jeg har set, og (alt for) meget god mad.

Jeg har samlet en lille liste over mine favoritter, over stederne jeg synes du må besøge i Barcelona:

12231638_10156243017725008_160867119_n

Spis pizza på Circus Pizza i Grácia. Den åbnede for kun 3 måneder siden og den er allerede ekstremt populær. Et gigantisk pizzaslice koster 2.5 euro og du får en XXL pizza på 60(!) cm til ca 15 euro!

NB! Der er også noget som hedder Pizza Circus, hvilket IKKE er det samme. 

12226336_10156243017460008_1439923170_n

Drik cava på Can Paixano. Det koster nada og her gælder bare at presse sig ind i folkemængden og nyde det. De har rød, hvid og ekstra tør cava og det koster mellem 1.5-2 euro pr glas for de fylder til randen, eller flasker til ca. 5 euro (kun før kl. 17.00) De serverer også rigtig fin tapas, og du kan også købe flaskerne til at tage med hjem for halv pris.

12233272_10156243050905008_2134046323_n

Det er virkelig svært at få det til at se lækkert ud, men det smager for sindsygt.

Spis tapas på Tapeo. Dette er en virkelig, virkelig god tapasrestaurant. Hvis du kommer omkring kl. 19 så kan du være heldig at få bord uden reservation. De har de lækreste patatas bravas, og her får du ekstremt god kvalitet for pengene, selv om det er litt dyr i forhold til andre steder.

12233241_10156243017920008_1425327098_n

Tag gåturen op til Bunkers Parc del Guinardó. Det er en god stigning hele vejen op, men udsigten er turen værd. Her er det heller ikke dårligt at nyde en medbragt frokost.

12248641_10156243018405008_791630566_n

Tag til Usagui og prøv en af deres kager med matchapulver. Det er en japansk café som serveres de flotteste kager og er kendt for deres gode te og matcha tærte. Sidstnævnte kan jeg absolut anbefale, så spændende og sejt koncept.

12270427_10156243050995008_1765363792_n

Prøv crêpes på Creps Barcelona. Jeg ved ikke om det er den bedste i byen, men det smager godt nok lækkert. Jeg kan anbefale den med dulce de leche – jeg kommer til at drømme om den i ugesvis.

Har du prøvet nogle af stederne, og hvad er dine Barce favoritter?

 

Coffee with a view

12231313_10156230547545008_115662656_n

God morgen!
Jeg ankom i går aftes og min kusine og jeg blev enige om, at det var bedst at tage aftensmad hjemme. Vi åbnede en flaske vin og fik virkelig hygget os, og pludselig var det midnat.

12242104_10156230565975008_2040279875_n
Barcelona har virkelig mig et godt førsteindtryk, det er virkelig smukt her. Vejret er også fantastisk, 22 grader, sol og de smukkeste farver. Jeg nød kaffen ude på altanen, jeg elsker efterår, og det bliver jo ikke bedre når man oveni kan gå med læderjakke og Converse uden at fryse 😉

Jeg glæder mig til at se mere af byen idag. Min kusine arbejder så jeg skal udforske lit på egenhånd idag. Sagrada Familia, Park Güell og et lækkert frokoststed er nogle af tingene på min to-do liste. Jeg har bogmærket ca 20 steder på Yelp her til morgen, så det skal nok ikke blive et problem, at holde mig beskæftiget.

 

 

BCN

Sagrada_Familia_Ba_2558456a copy

Efter en ret hård eksamensperiode, har jeg ferie i denne uge. Jeg plejer for det meste at nyde mine ferier her i København, jeg synes ofte det er rart at bare kunne lave de ting jeg ikke altid har tid til,  når jeg er presset med studierne. Denne gang har jeg  dog gjort helt modsat, og bestilt en tur til Barcelona for at besøge min kusine. Da turen blev bestilt, synes jeg det virkede så længe til, og nu er tasken pakket og passet ligger klart i gangen.

Jeg har aldrig vært i Barcelona før, men jeg får rigelig tid de næste par dage til at udforske byen. Jeg har et par ting planlagt, men nogle tips fra jer ville jeg blive rigtig glad for. Mad, drikke, shopping, turistattraktion – alt modtages med stort tak 🙂

Halloumisalat

IMG_0536

Det er ikke så lang tid siden jeg opdagede halloumi. Det er en ost fra Cypern som er lavet på fåremælk, og den er meget brugt i vegetarisk kost, da den er ret fast og kan være en god erstatning for kød i et måltid. I foråret var jeg helt hooked, og nu har jeg kommer ind i en halloumi-fase igen.

Jeg plejer normalt at spise det i wraps, enten de jeg laver selv eller bare almindelige tortilla wraps, men det smager også helt fantastisk i salater, lige som denne som jeg spiste i sidste uge. Det er virkelig nemt – du mikser bare sammen alle de grøntsager du selv ønsker, steger halloumi på panden i lidt fedtstof i ca 1-2 minutter på hver side, og vóila – en frokost som er god for måde maden og miljøet.

IMG_0541

Min salat indeholder spinat, edamamebønnder, gulerødder, halloumi også er det hele toppet med frisk koriander og chiliflager. Mon jeg må en tur i butikken og købe en ny pakke til dagens frokost.

 

Kartoffelmad ala Dyrehaven

IMG_0658

Jeg elsker kartoffelmad. Da jeg flyttede til Danmark, kunne jeg ikke forstå hvorfor alle var så vild med det. Kartoffel på brød fik jeg til at rynke på næsen, men det var helt til jeg var på Café Dyrehaven og fik deres kartoffelmad. Har I prøvet det? Den er virkelig for vild, så vild at jeg selvfølgelig var nødt til at prøve mig på en hjemmelavet variant.

IMG_0659

Kartoffelsalat
– til 2 personer.

  • 300 g kogte aspargeskartofler
  • 1/4 agurk
  • 4 ss creme fráiche
  • 1 ss rygeost
  • 1 næve hakket persille
  • Maldonsalt, citronpeber og en knivspids hvidløgspulver

Skær kartoflerne i passende firkanter, jeg synes det er bedst med små kartofler, men her vælger du selvfølgelig selv. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand, der skal være en lille smule modstand tilbage.

Lad de afkøles i et dørslag, i mens blander du sammen creme fráiche og rygeost med krydderierne i en skål . Hak persille og skær agurk i små stykker. Når kartoflerne er afkølet blandet de ind i cremen.

Det smager på hjemmelavet brød (eller Pågen fuldkornsklemmer), toppet med radiser, grønkål og ristet løg.

Bon appétit!

Det danske blogeventyr har begyndt

icm_fullxfull.71999823_gmuytpvlj2g48kck04o8

 

Så var et nyt blogeventyr startet. Det er skræmmende at skulle starte helt nyt her inde, nu virker blogg.no pludselig meget trygt og godt. Dette med eget domæne er sgu ikke bare så nemt som man skulle tro, men jeg glæder mig.

Jeg ærger mig dog over at jeg indtil videre ikke får nogle af mine tidligere indlæg over på denne bloggen, men så bliver det i hvert fald en helt ny og frisk start. Nyt sprog og nyt design, men jeg lover at intet andet vil være forandret.

Jeg håber I vil blive glad for den nye bloggen, lige så meget som jeg er. For selv om det er lidt skræmmende at nu skulle stå for det hele selv, så tror jeg det bliver mega fedt og at det kun vil gavne kvaliteten her inde.